DET VAR BÅDE TIL AT SE og især høre i ”21Søndag”, da flere F35-jagerfly passerede forbi en lille by, nabo til en base i Utah. DR-korrespondent Steffen Kretz fortalte sammen med en nu forhenværende indbygger, hvordan Danmarks kommende kampfly støjer. Nemlig så meget, at det er til at forstå bekymringen i Skrydstrup, som skal være hjemsted for i alt 27 nye fly, der fra 2022 skal erstatte de nuværende F16-fly.
Bekymringen kom til udtryk i en række indslag i ”P1 Morgen” i går, hvor beboere i Skrydstrup kunne fortælle om frygten for usælgelige huse. Men selvfølgelig frem for alt udsigten til at blive påtvunget et uønsket støjhelvede.
Knap så bekymret var Haderslevs Venstre-borgmester, Hans Peter Geil. Han mente, at der var grund til at se tiden an. Vel vidende, at der også er lokale arbejdspladser på spil, hvis F35-jagerflyene flyttes til en anden flyvestation.
At de nye fly larmer mere, end godt er, burde ikke overraske. I bund og grund handler det jo om at formulere mål, der fastlægger, hvad vi vil acceptere. Eller ikke acceptere.
De seneste to ugers klimatopmøde i Katowice i det sydlige Polen viser med al tydelighed, at uden ambitiøse mål er det overladt til tilfældighedernes spil, om nogen handler eller ej. Men de viser også, at det kan lade sig gøre at handle, når ambitionerne bliver hævet.
En række internationale tøjkoncerners beslutning om, at deres produktion skal være CO2-neutral om blot få år, er ét eksempel. Et andet er Mærsks beslutning om, at det skal være slut med brug af fossile brændsler i rederiets skibe fra 2050. Teknologien til at nå de konkrete mål findes ganske vist ikke i dag, men udviklingen går stærkt, og når potentielle kunder siger, hvad de gerne vil have, vil markedskræfterne i reglen sørge for, at der også bliver leveret.
Samme logik gælder naturligvis for de støjende jagerfly, hvor det jo også er et spørgsmål om vilje, om de skal larme så meget, som indslaget i tv søndag aften tydeliggjorde. Det kan nemlig ikke komme bag på dem, som står bag beslutningen om de nye fly, at de larmer op til fire gange mere end de nuværende F16-fly. Forud gik nemlig et omfattende analysearbejde i Forsvarsministeriets dertil ind- og oprettede ”kampflykontor”.
En lang række faktorer blev vurderet, da først fire, sidenhen tre forskellige typer blev vejet op mod hinanden. Og blandt dem – naturligvis – støj. Hvordan decibelmålinger i sidste ende havde betydning eller ej, er ikke til at vide. Store dele af beslutningsprocessen er nemlig mørklagt. Og når offentligheden forsøger at få indsigt i, hvad der er foregået, så er resultatet – ved jeg af egen erfaring – i reglen dokumenter, hvor der er streget så meget ud, at det i bedste fald bliver meningsløst. Alligevel er det oplagt for journalisterne i DR og i andre medier at grave videre i historien om de støjende kampfly. For nogen må have ”glemt” at stille krav til støjbelastningen. Måske for at få milliardbudgettet til at stemme.
Kurt Strand er journalist, radiovært og ekstern producent af DR P1-programmet ”Mennesker og medier”.