Fortjent hyldest med krammere, blitzlys og gensynsglæde.
Direkte på både DR 1 og TV 2.
Dét var, hvad de danske OL-deltagere blev mødt med, da de ankom til Kastrup efter flyskift i Lissabon ved 21.30-tiden tirsdag aften. To døgn efter et flot punktum i Rio med håndboldherrernes sensationelle 28-26 finalesejr over Frankrigs favoritter. Og i bagagen en medaljehøst, der ikke er set større siden OL i London i 1948.
Blandt hyldesttalerne var statsminister Lars Løkke Rasmussen (V), som i den tætpakkede Vilhelm Lauritzen-terminal fra 1939 kvitterede for indsatsen på hele Danmarks vegne: ”Tak for helt fantastiske oplevelser i nogle uforglemmelige uger.”
Flere taler fulgte, og med kulturminister Bertel Haarder (V) som forsanger istemte OL-deltagerne, deres familier og venner ”Der er et yndigt land”.
Svingende dannebrogsflag understregede, at medaljer fra OL – uanset metallets farve – og andre internationale konkurrencer minder os om, hvem vi er:
At vi er danske. At vi er Danmark. Røde og hvide, som det blev banket fast i fodboldsangen ”Re-sepp-ten” i 1986, da tyske Piontek skabte sensationer med blandt andre Laudrup’erne, Elkjær og Arnesen ved VM i Mexico. Ikke mindst med en legendarisk 6-1-sejr over Uruguay, tilsat et i dag ikonisk kommentatorspor med Svend Gehrs ved mikrofonen.
Resultater i klasse med VM-sejren, ”huttelihut”-europamesterskabet i 1992 og håndboldguldet i søndags skaber et efterhånden sjældent sammenhold foran tv-skærmene. Og der blev med stor sandsynlighed hujet og jublet i og omkring mange sofaer, da Mikkel Hansen og de øvrige skarpskytter få minutter før tid sikrede de eftertragtede guldmedaljer søndag aften.
Kampen blev sendt på både DR 1 og TV 2 med totalt lidt over to millioner seere. Et i sig selv sensationelt seertal; at hele familier, venner og bekendte samles foran den samme tv-skærm er – som antydet – absolut ikke almindeligt. Bortset fra store sportsbegivenheder, veldrejede dramaserier eller regentens nytårstaler tiltrækker kun få udsendelser mere end en million seere. Og selv når eksempelvis halvanden million tænder for ”Bedrag” på DR 1, er der omkring fire millioner potentielle seere, som laver noget andet.
Dertil kommer, at seermålingerne ikke tager højde for, at når en familie på fire registreres som seere af et program, er to eller tre eller måske endda dem alle i gang med noget andet, samtidig med at de ”ser” tv. De surfer måske på computeren, skriver Facebook-opslag på mobilen eller skrålæser i en avis.
Ikke underligt, at der er langt imellem, at vi dagen efter kan tale med kolleger om den samme udsendelse. Det store og samlende fællesskab fra DR’s monopoldage før TV 2-premieren i 1988 kommer aldrig tilbage. Og seertalsrekorden på 3,6 millioner, da ”Matador” afsnit ni blev sendt i februar 1985, vil være uantastet til evig tid. Men mindre kan gøre det. Og godt, at der af og til stadig er noget at samles om.
Kurt Strand er journalist og vært på P1-programmet ”Mennesker og medier”