”VI FÅR ET STÆRKT sammenhold og lærer en hel masse om andre kulturer, som vi ikke ville kunne lære i klasselokalet.”
Ordene kommer fra Fenja Poulsen, elev i en gymnasieklasse på en ny, nordatlantisk linje på Gribskov Gymnasium i Helsinge i Nordsjælland.
Hun gæstede onsdag ”P1 Morgen” sammen med to klassekammerater og rektor Kristoffer Høy Sidenius for at fortælle om et initiativ, som har vist sig mere relevant og nødvendigt, end nogen nok havde forestillet sig, da det var på tegnebrættet.
Ikke mindst fordi den seneste tids øgede fokus på især Grønland efter Donald Trumps vanvittige forsøg på at købe lidt over to millioner kvadratkilometer Rigsfællesskab tydeligt viser, at vi trænger til at få rusket op i betydningen af det.
Ifølge indslaget i radioen rykker eleverne om et år til Færøerne, Island og Grønland, hvor de i deres sidste to gymnasieår får blandt andet en masse naturvidenskab på skemaet. Og selvom Island for længst er forhenværende i den formelle sammenhæng, giver det ud fra et historisk perspektiv god mening også at inkludere elever med norrøne rødder i det stormfyldte farvand mellem Færøerne og Grønland.
SELV HAR JEG I SOMMER været rundt på Færøerne og Island, og efter rejser også i Grønland i de senere år bliver det til stadighed mere og mere tydeligt, hvor kulturelt og historisk forbundne vi er. Spor af noget ”dansk” dukker op alle vegne, og uanset om de bliver fortolket som koloniale eller ej, vidner de om et skæbnefællesskab, vi ikke må ignorere.
Dertil den strategiske betydning, som især Grønland har haft og er ved at få igen. Om ikke andet må den få selv de mest skeptiske her i den sydlige del af rigsfællesskabet til at forstå, at det årlige bloktilskud på godt tre milliarder kroner er givet godt ud. Under den kolde krig blev det såkaldte grønlandskort hevet frem ved de militærstrategiske spilleborde, og når nye sejlruter i disse år bliver tilgængelige omkring Nordpolen, får det – med eller uden trumpske ”tilbud” – fornyet relevans.
RIGSFÆLLESSKABETS BETYDNING indgik også i rektor Kristoffer Høy Sidenius’ begrundelse for den nye gymnasielinje: ”Vi har glemt Nordatlanten, og jeg tror, at mange ikke ved, hvad der foregår på Færøerne, i Island og i Grønland.”
Næppe havde han sagt det, før det blev banket fast med syvtommersøm i ”P1 Morgen”, at styrkelse af vores viden om øerne i Nordatlanten er tiltrængt.
Nemlig da en studievært kækt spurgte til, hvad gymnasieeleverne skal lave på Færøerne og i Grønland, og om ”det også er noget med at slagte nogle grindehvaler og sejle i kajak og sådan noget”.
Så tåbeligt spørger kun én, som er fuldstændig uvidende om hverdagsliv på Færøerne, i Island og i Grønland. Eller som, endnu værre, betragter Rigsfællesskabet som en joke.
Den samlede bedømmelse af initiativet på Gribskov Gymnasium må derfor blive en høj karakter med pil op. For der er god brug for det.
Kurt Strand er journalist, radiovært og ekstern producent af DR P1-programmet ”Mennesker og medier”.