Ny længsel efter faglighed

"Skal ideologi og realitet styre skoleoptag?", spørger dagens kommentator.

Optagelseskrav til gymnasiet er igen til debat.
Optagelseskrav til gymnasiet er igen til debat. . Foto: Morten Stricker.

BEFOLKNINGEN BLIVER spurgt om mange ting, og de talrige undersøgelser fra folkedybet synes mere og mere uundværlige for nyhedsstrømmen. Den seneste melding viser, at 74 procent af danskerne mener, at karakterkravene for at komme i gymnasiet skal være højere, og når denne sag er interessant og kraftigt prægede DR 2-fladen mandag morgen, skyldes det, at emnet rummer en helt principiel diskussion om, hvad et uddannet menneske er.

To mentaliteter synes i færd med at støde sammen. På den ene side det ideologisk bårne ønske om at skabe lige muligheder for alle, uanset hvilken social sammenhæng man er født ind i. Og på den anden side den mere pragmatiske erkendelse af, at det faglige niveau hermed kan blive så lavt, at gymnasiet blot bliver en forlængelse af folkeskolen.

Løbende læser man avisindlæg fra gymnasieelever, der betegner en del af deres egne klassekammerater som decideret fejlanbragt, og flere års debat om en generel dansk faglig deroute har åbenbart fået et stort flertal til at ønske sig et mere ambitiøst og elitært gymnasium. Gymnasieforsker Steen Beck talte på DR 2 om en nyliberalistisk strømning, hvor mange mener, at de unge må tage sig sammen, men han så fornuftigvis også tegn på, at der findes en generel bekymring for det faglige niveau i dette land.

Mange husker stadig den afslørende DR-dokumentar ”9. z mod Kina”, hvor danske folkeskoleelever fagligt set faldt nådesløst igennem, og vi står vel i en slags vadested mellem idealet om at skabe det såkaldt hele menneske, der kan fungere som en oplyst og demokratisk sindet samfundsborger, og erkendelse af, at behovet for arbejdsdisciplin og respekt for faglighed ikke er til at komme udenom. Ligesom man i de senere år har oplevet en voksende træthed ved det boglige snobberi, der har ført til forestillingen om, at det eneste prestigefyldte for et ungt menneske i dag er at gå i gymnasiet.

Næste levende gæst i studiet var formanden for Danske Skoleelever, Miranda Dagsson, der er imod de højere karakterkrav, da et menneske ifølge hendes 15-16-årige livserfaring ikke bør måles på et tal, men gennem en mere hel betragtning. Miranda Dagsson udgør et ekko af den ideologi, hun er et barn af, og mens hun allerede på næsten skræmmende vis taler som en kontrolleret klon af Anna Mee Allerslev (R), kan man ikke lade være med at overveje, om det virkelig giver mening at lytte til et så ungt menneskes holdning til, hvordan undervisningssystemet bør skrues sammen.

Problemerne med gymnasiet er dybt principielle og handler i høj grad om at nå frem til erkendelsen af, at vi mennesker er forsynet med forskellige karaktertræk, der gør, at vi ikke skal uddannes ens. Uden at dette selvsagt rokker ved ligeværdigheden.

Det er ikke finere at læse psykologi på universitetet end at uddanne sig til tømrer, og medierne må meget gerne holde fast i denne vigtige dagsorden. Den bør blive en del af den kommende valgkamp, for synet på gymnasiet har sine egne tråde til synet på selve mennesket.

Sørine Gotfredsen er forfatter, præst og journalist