Radiofortællinger hedder det P1-program, der sendes i dag klokken 13.03. Det er et godt forsøg på at forny en genre, der ellers har været lidt forsømt: dramatiseret reportageradio.
Programserien er siden den 4. november sidste år blevet sendt hver fredag eftermiddag med genudsendelse lørdag. Det består som regel af en specielt redigeret beretning om en eller anden kuriøs hændelse, der så efterfølgende bliver konfronteret med virkeligheden.
For nylig den 11. februar lyttede jeg med særlig interesse til den udgave af Radiofortællinger, der blev sendt under den nu højaktuelle titel Fejltagelsen:
Hvordan opleves det at skulle opgive en teori, et livssyn eller en religiøs overbevisning?
I overført betydning kom udsendelsen til at handle om det berømte citat af længst afdøde statsminister Jens Otto Krag (S): Man har et standpunkt, til man tager et nyt. Bemærkningen faldt efter folketingsvalget i november 1966.
Citatet er blevet benyttet flere gange i den forløbne uge i kommentarer til regeringens opgivelse af den trafikpolitiske trængselsring. I 1960erne var der jo også problemer med Socialdemokratiets samarbejde med Socialistisk Folkeparti.
Det principielle spørgsmål dengang og nu er imidlertid, om det er en utroværdig handling at øve selvkritik med henblik på at erkende, at man har taget fejl. Er det en svaghed at tage følgerne af en fejltagelse? Kan det ikke lige så godt være tegn på handlekraft og styrke?
Spørgsmålene blev dygtigt belyst i P1s Radiofortællinger. Det skete under programvært Louise Witt-Hansens samtale med astrofysikeren Anja C. Andersen. Hun er af lytterne især kendt for de foredrag, hun holdt som modtager af Danmarks Radios Rosenkjærpris i 2006.
Anja C. Andersen benyttede sig af et andet citat, som den alt for tidligt afdøde fysiker og Mars-forsker Jens Martin Knudsen (1930-2005) holdt af: Følg dem, der søger sandheden; sky dem, der har fundet den. (Vaclav Havel).
Anja C. Andersen fortalte åbenhjertigt om, hvor usikkert søgende det er at udforske universets stjernestøv og planeter. Med sine stærke todimensionelle computere havde hun på et tidspunkt været med til at formulere en overbevisende teori om stjernernes tilblivelse.
Men det, der tog sig ud som en opsigtsvækkende forklaring på, hvordan støvpartikler samler sig til kloder, viste sig pludselig ikke at holde. Alt, hvad der tog sig logisk og tilforladeligt ud, klarede ikke at blive efterprøvet af et nyt computerprogram.
Det var en rystende afsløring, der i udsendelsen blev paralleliseret med, hvordan det af en Robert Dam oplevedes at skulle frigøre sig fra den forføre-riske semireligiøse sekt Scientology. En forfærdende historie om, hvordan mennesker kan forblindes af det rene hjernespind.
De bedste, de mest fordomsfrie og derfor også tit de mest modtagelige og sårbare kan både blive ofre for højt begavet selvbedrag og agitatorisk propaganda.