Og bagedystvinderen er…

Lige netop spændingsmomentet er afgørende for seertallene i "Den store bagedyst": illusionen om, at det hele foregår her og nu – som var det en landskamp, et folketingsvalg eller melodigrandprix – er den, som samler seerne, skriver journalist Kurt Strand

I aften sendes finalen i ”Den store bagedyst”. –
I aften sendes finalen i ”Den store bagedyst”. – . Foto: DR.

DER BLEV SAGT FARVEL med knus og tårer, da Marianne måtte forlade ”Den store bagedyst” på DR 1 sidste lørdag. ”Ikke fordi hun ikke har lavet noget godt, men fordi de andre har lavet noget bedre,” som det blev sagt, da hun efter semifinalens kamp med glasurerne blev voteret hjem.

Dermed er tre tilbage efter et par måneders dyst udi kagekunsten – Emil, Jasmin og Jon – når der bliver blændet op for finalen i aften klokken 20. Vinderen er allerede hyldet, for bagedystens ni runder er for længst optaget, klippet og gjort klar til udsendelse. Og det er med detaljerede kontrakter sikret, at ingen af de medvirkende fortæller, hvad der sker, og dermed ødelægger spændingen.

For lige netop spændingsmomentet er afgørende for seertallene: illusionen om, at det hele foregår her og nu – som var det en landskamp, et folketingsvalg eller melodigrandprix – er den, som samler seerne.

Derfor er ”Den store bagedyst” en af de få udsendelser, som i dette efterår har samlet omkring én million mennesker hver uge.

MEN SPÆNDING ALENE er ikke nok til succes. De medvirkende skal være såkaldt ganske almindelige mennesker, som ligner os selv. Der skal være nogen, vi kan identificere os med. Tænke ”bare det var mig”, der var ham eller hende. ”Gid jeg kunne lave lige så flotte kager”. Eller:”Hvis hun kan, så kan jeg også”.

Vigtig er tillige fascinationen; små og store øjeblikke, hvor vi som seere kan undres, forbløffes eller fornøjes over de evner, bagedysterne viser, når de tryller koncentreret. ”Hold da op”, ”Wauw” eller ”Det er da godt nok vildt” er typiske reaktioner, når vi reagerer på det, der fascinerer os.

Men uden substans går det selvfølgelig ikke. Der skal i sidste ende – når rulleteksterne sætter punktum – være noget informativt indhold, som fæstner sig. Viden om, hvad der kan lade sig gøre, når røremaskine, køkkenredskaber og ingredienser går op i en højere enhed.

ALT DET VED PROFESSIONELLE tv-folk. De ved også, at de kan skrue op og ned for information, fascination og substans. Og at nøglen til succes er at arbejde med alle tre elementer, fordi de tilsammen skaber en fremdrift, der får seerne til at hænge på.

Kernen i tv-succeser som ”Den store bagedyst” er således, at de i høj grad er rørt sammen af opskrifter, der spiller på det sikre. Chancerne for nyskabelser og overraskelser er minimale, og hos alle os ved tv-skærmene virker det ikke sjældent lidt trivielt.

Forskellen på, om der dystes med kager, sangtalenter eller indretningsevner er minimal. Ganske vist er de konkrete redskaber og evner ikke de samme i ”Den store bagedyst”, sangkonkurrencen ”X Factor” og boligprogrammet ”Nybyggerne”.

Men grundopskriften er temmelig ens med en konkurrence mellem de udvalgte deltagere. For konkurrencen kan sikre, at det bliver næsten uomgængeligt at følge med fra uge til uge.

Og hvem der end vinder i aften: Tillykke til Emil, Jasmin eller Jon.

Kurt Strand er journalist, radiovært og ekstern producent af DR P1-programmet ”Mennesker og medier”.