Mediekommentar 19.11.13 Kl. 00:01

Også ved ikke at vælge træffer man jo et valg

SÅ ER DET TIRSDAG. Det er valgdag. Allerede længe er der blevet appelleret til vores demokratisk sindede samvittighed. Igen og igen er der især slået på valgtromme for, at de yngste, at førstegangsvælgerne, at ungdommen møder frem på valgstederne

Leif Hjernøe
Et såkaldt muslim-certifikat er ikke nogen som helst garanti for, at en person mener sit valg af islam oprigtigt; men hvis et certifikat kan stille din familie tilfreds, så de kan acceptere ham som svigersøn, så skulle du opfordre ham til at få papir på sit tilhørsforhold til islam, skriver forfatter, foredragsholder og muslim Aminah Tønnsen.
Et såkaldt muslim-certifikat er ikke nogen som helst garanti for, at en person mener sit valg af islam oprigtigt; men hvis et certifikat kan stille din familie tilfreds, så de kan acceptere ham som svigersøn, så skulle du opfordre ham til at få papir på sit tilhørsforhold til islam, skriver forfatter, foredragsholder og muslim Aminah Tønnsen.

Af de seneste udgaver af udsendelser som P1s Klubværelset og Radio24syvs Ibens er det fremgået, at der råder en udbredt bekymring over, at de unge er politisk passive. De har andet og mere at gå op i end kommunal partipolitik og hvad dertil hører af lokal samfundsledelse.

Som det kunne høres i Radio24syvs Ibens, så er der mange forsøg på at skabe sociale fællesnævnere. For eksempel dækker begrebet Generation Y over personer, der er født i årene fra omkring 1980 til 1995. Generationen er også blevet kaldt zapper-generationen.

LÆS OGSÅ: Valgforskere: Sådan finder du ud af hvem du skal stemme på

I P1s Klubværelset blev de unges bekymrende stilfærdige (!) adfærd også diskuteret. I begge udsendelser blev der talt om et stilfærdigt ungdomsoprør, der synes at bestå i en snigende opløsning af paradoksalt mønstergyldige, mediestyrede adfærdsmønstre.

Spurgte man sig for hos de unge, var der hverken nogen, der gad eller sådan lige havde tid til at formulere sig. Der blev det ene sted talt om den unødvendige nødvendighed, det andet sted om de helt overvældende mængder valgmuligheders lammende ufrihed.

JEG LYTTEDE I SØNDAGS til de nævnte ungdomsudsendelser med morgenens genudsendelse af Mennesker og tro i baghovedet. Her havde Anders Laugesen en klassisk kirkegårdssamtale med tidligere sognepræst Ole Juul,aktuel med bogen At være til stede.

Samtalen mindede om MogensHansens kirkegårdsvandringer med længst afdøde forfatter fra Ydby i Thy, Egon Nielsen (19161984). Men hvor der for kun et kvart århundrede siden stadigvæk kunne tales om at være lokal-historisk rodfæstet, er der i dag snarere tale om kontinuitetsbrud.

Det sidste kunne man i Ibens høre en ung beklage. Der var noget meningsgivende i, at eksempelvis sønnen af en gårdmand overtog sin fars livsopgave: at drive slægtsgården videre. Det gav en forpligtende sammenhæng i tilværelsen.

Og her kunne jeg så have fyldt flere spalter med omtale af seneste udgave af P1s Religionsrapporten, hvor der også blev talt om at give de udsatte mulighed for at kunne indgå i forpligtende fællesskaber. At skabe nærvær og at være tilstedeværende er sagen.

Ikke alene de ensomme, de hjemløse og misbrugerne er de udsatte. Sådan også med de mange rodløse unge, der ikke magter de aktive fravalg. For også ved ikke at vælge træffer man jo et valg. Gør du det ikke selv, gør de andre det. Eller som det blev sagt i Religionsrapporten: Også ved ikke at blande sig har man blandet sig.

De unges politiske troværdighedskrise er tidstypisk derved, at den er affødt af den mangel på en selvberoende tro på sig selv, der alt for let kan føre til voksnes uværdige adfærd i form af sjusk, fup, løgne og (selv)bedrag.

Leif Hjernøe er forfatter og foredragsholder