AT OMTALE ET omtale et universitetsbibliotek som et filosofisk og intellektuelt maskinrum var typisk for den udsendelse om oldtidens Alexandria, jeg så på DR K, sidst på eftermiddagen i onsdags. Typisk for den sprogbrug, der også benytter ord som tænketank og videnscenter.
Med indsmigrende, til tider dramatiserende musikalske lydkulisser og hurtige filmklip søgte en dygtig kvindelig fortæller at peppe noget ellers meget lidt sigende billedmateriale op. Det ellers fint oplysende engelske program blev derved appetitvækkende.
LÆS OGSÅ: Fik du ikke det hele med, så kan du altid...
Og det er vel egentlig også, hvad tv alene kan byde på med den slags kultur-tv: at være øjenåbner og inspirationskilde. Synet af de få ruiner og spor efter oldtidens byplaner, samt de få rester af det 2500 år gamle videnskabelige kraftcenter, gav lyst til at vide mere.
Den oprindelige idé med at samle alverdens viden på det punkt af Middelhavet, hvor øst og vest også i dag søger at mødes, var ekstremt ambitiøs. Sådan som det moderne egyptiske Alexandria i den nordvestligste del af Nilens kæmpemæssige delta også prøver at være det.
Som det blev sagt: Græske kundskaber i ægyptiske klædedragter skulle samles under ét tag. Alverdens nedskrevne optegnelser skulle akkumuleres, sådan at især astronomiske og heraf følgende indsigt i geografiske forhold kunne danne basis for magtudfoldelse.
Kundskaber skulle derved blive lige så meget værd som guld og korn. Der blev fremstillet måleinstrumenter til brug for orientering i tid og rum. De blev i udsendelsen sammenlignet med vor tids digitaliserede informationsteknologi.
Og her oplevedes udsendelsen som en form for spejlbillede af vor egen tids ambitioner om at centralisere alverdens viden, sådan at den kan indgå i en højere form for udviklingsproces. Tankegangen bag nutidens og oldtidens intellektuelle maskinrum er ens.
Men den realiseres lykkeligvis på vidt forskellig vis. Hvor man i det gamle Alexandria alene kunne disponere over måske en million originale værker, kan vi i dag bevare og betjene os af millioner af værkkopier. Nutidens vidensbanker er blevet næsten uforgængelige.
Sådan var det tragisk nok ikke i papyrusrullernes tid. Af Alexandrias gigantiske oldtidsbibliotek er højest én procent tilbage. Resterne bevares rundt om i verden. Af udsendelsen fremgik det, at Oxford University tager sig af en del af de få resterende læselige skrifter.
Jeg oplevede også udsendelsen på baggrund af denne uges udgave af det prisværdige P1-program Harddisken. Det handlede i onsdags netop om de uvurderlige hjælpemidler, den moderne pc-teknologi kan være for landets langt over 500.000 læsehæmmede og ordblinde.
I dag kan man helt bogstaveligt samtale med sin computer. Snart bliver det også muligt at modtage tv-nyhedernes undertekster i oplæst form, sådan at også blinde kan få noget ud af udenlandske indslag. Godt at tænke på, når man ellers fristes til at forbande skærmkulturen!
Leif Hjernøe er forfatter og foredragsholder