Prøv avisen

Oplevelser kan lære os mere end argumenter

FOTO AF HOLGER JUUL HANSEN ALIAS BANKDIREKTØR VARNÆS I “MATADOR”: BØRGE LASSEN/SCANPIX.

NÅR DET ER MULIGT, ser jeg gerne søndag eftermiddags genudsendelser af Matador. DR K har på det tidspunkt nu i flere måneder ydet den service at bringe de to seneste afsnit i forlængelse af hinanden. Det er som at se en lang, god dansk film.

Selvom serien rummer mange diskutable danmarkshistoriske billeder af samtidens politiske forhold, så gengiver den alligevel særdeles troværdige persontegninger. Næsten alle typer er repræsenteret. Den grådige, den rådvilde, den initiativrige, den loyale, den depressive og så videre.

Med ganske få replikker ridses tegninger af besættelsestidens dramaer og konflikter op. Når den nu selverhvervende Agnes Jensen skåler med den på sin særprægede vis ligesindede Mads Skjern, så sker det med dette meget sigende tidstypiske udtryk: Klump! Det betyder: Kongen leve, ud med pakket!

Det er tidstypisk, fordi det på ingen måde er anvendeligt i dag. Ligesom det vel egentlig også dengang var på sin plads, så forudsætter det i hvert fald en meget præcis definition af begrebet pak.

UNDER KRIGEN VAR sorteringen nem nok. Alle, der repræsenterede den nazistiske herrefolksmentalitet, kunne ikke ekspederes hurtigt nok ud af landet. Ulykkeligvis var der også herhjemme i visse kredse blodig uenighed om, hvad der ellers skulle forstås ved pak.

Af alle glæder er denne den største!. Med disse ord modtager bankdirektør Varnæs den fra flugten til Sverige hjemvendte hr. Stein. Det var i mange, mange tilfælde sådan, de danske jøder blev modtaget. Ikke som flygtningepak, men som savnede medborgere.

Eksempler på helt anderledes uværdige tilbagekomster blev lige akkurat nævnt. Tilbage står alligevel Matador-seriens stilfærdige portræt af en fremmed, der var mere dansk end mange danskere. Ikke noget med den fortabte søns hjemkomst her.

LÆS OGSÅ: Skærmkulturens blålys og vinterdepressionerne

Matador-seriens næsten skematiske opregning af tidløst genkendelige detaljer fra en ny tids begyndelse taler måske stærkest til dem, der endnu selv husker den på godt og ondt. Sanseligt genoplevet og på sin særlige måde lærerig.

Og dermed skal der her henvises til et helt andet DR-projekt, som godt kunne fortjene en tv-formidling og dertil hørende større opmærksomhed. Jeg tænker her på den igangværende P1-omtale af årets seks kandidater til DR Romanprisen.

Anne-Cathrine Riebnitzskys debutroman, Den stjålne vej, er en af dem. Den er højaktuel, fordi den bygger på selvoplevede hændelser fra det krigshærgede Afghanistan. På DRs hjemmeside kan man fange et godt interview og læse, hvordan bogen diskuteres over alt i landet.

I denne Matador-forbindelse er det interessant, hvordan Anne-Cathrine Riebnitzsky forklarer, hvorfor det er vigtigt, at alvorlige konflikter ikke alene behandles journalistisk, men også litterært/kunstnerisk. Som hun på én gang uhyre enkelt og dog dybt tankevækkende udtrykker det: Oplevelser kan lære os mere end argumenter.