Opstandelse om opstandelsen

”Mennesker og tro” på P1 handlede i denne uge om Jesu opstandelse

Sognepræst Per Ramsdals syn på opstandelse har skabt debat i både radio og aviser. -
Sognepræst Per Ramsdals syn på opstandelse har skabt debat i både radio og aviser. - . Foto: Cæciliie Philipa Vibe Pedersen .

ANDERS LAUGESEN, den rare og runde mand, har en skurvogn, og i de ydmyge rammer taler han med sine gæster om de største ting. Det sker i programmet ”Mennesker og tro” på P1, og i denne uge handlede det om Jesu opstandelse.

Debatten om opstandelse er så sige opstået med fornyet kraft, efter at sognepræst Per Ramsdal udtalte til Morgenavisen Jyllands-Posten, at han ikke troede på en fysisk opstandelse. Vanen tro har debatten også fyldt godt i nærværende dagblad, hvor opstandelsen er blevet udlagt på forskellig vis, og kirkefolket har krydset verbale klinger.

Fred hører saligheden til, men på Jorden og i Kristeligt Dagblad strides der!

I skurvognen gik det ret fredeligt for sig. Gæsten var professor i teologi på Aarhus Universitet Svend Andersen, som udlagde teksten til Anders Laugesens spørgsmål og kommentarer. Det kan også være godt med en rolig samtale, hvor én forståelse i særlig grad kommer til orde. Man må så håbe, at andre stemmer også får taletid i skurvognen.

Svend Andersen mente, at oldtidens og middelalderens mennesker bedre kunne affinde sig med en konkret opstandelse, mens moderne mennesker havde fået en indsigt i naturen og al kødets gang, som vanskeliggjorde en fysisk forståelse af opstandelsen.

I DET NYE TESTAMENTE får man nu det indtryk, at Jesu opstandelse også kom temmelig meget bag på de samtidige, inklusive hans egne disciple, men en legemlig udgang af graven var altså for meget i det 21. århundrede. Derimod gav det god mening at tale om Jesu opstandelse som hans nærvær i kirke og gudstjeneste. Jævnfør begyndelsen på den folkekirkelige nadverbøn: ”Opstandne Herre og frelser du, som selv er til stede i blandt os “”. Er Jesus ikke opstået i kødet, opstår han i ritualet.

Svend Andersen deltog i en lignende debat i 2007 og måtte i anledning af den aktuelle konstatere: ”Det er, som om vi ikke bliver klogere.” Man kunne håbe, at så væsentlig diskussion kunne føre til ”et lille fremskridt i vores bevidsthed og vores fælles forståelse af kristendommen”. Jeg er lidt usikker på, om Svend Andersen ønskede, at han selv var blevet klogere, eller bare ønskede, at flere skulle blive kloge nok til at dele hans forståelse.

Svend Andersen veg ikke i øvrigt ikke tilbage for at kalde Gud almægtig og betonede, at det selvfølgelig var afgørende, om det kristne budskab havde en guddommelig afsender eller ej. Det forstås. Et kærestebrev er bare ikke det samme uden en kæreste. Men hvorfor skulle den almægtige Gud så ikke være mægtigere end døden og i stand til at kalde sin søn ud af graven? Hvis ikke, er døden, i hvert fald den fysiske, mægtigere end Gud. Det lyder mere som dødens pølse end livets brød.

I slutningen af samtalen spurgte Anders Laugesen, om folkekirken vedblivende kunne holdes sammen med så divergerende opfattelser. Godt spørgsmål, men måske skulle vi tage en jakobskamp og sige til hinanden: ”Jeg slipper dig ikke, før du velsigner mig”? Der er ingen, som skal vinde, men Kristus skal overvinde alt og alle.

Jesper Bacher er sognepræst