Ord kan ramme som fysisk smerte

Der er enighed om, at tonen blandt er blevet grovere, og tirsdag aften tog TV 2 på besøg på Langeskov Skole på Fyn, hvor børnene fortalte, at det barske sprog påvirker dem

Hvorfor tøver mange fagfolk med at mene, at sproget fra begyndelsen af livet skal styres? Skyldes det en overbevisning om, at enhver skal regulere sig selv, og at alt, hvad der synes naturligt, har en berettigelse?, spørger Sørine Gotfredsen.
Hvorfor tøver mange fagfolk med at mene, at sproget fra begyndelsen af livet skal styres? Skyldes det en overbevisning om, at enhver skal regulere sig selv, og at alt, hvad der synes naturligt, har en berettigelse?, spørger Sørine Gotfredsen. Foto: Iris/Ritzau Scanpix/modelfoto.

DER ER FLERE MÅDER at tale om begrebet tone på. Længe har det især handlet om udtryksformen i udlændingedebatten, men for tiden rettes opmærksomheden mod den mere generelle daglige omgangsform. TV 2 har i denne uge sat fokus på folks ytringer over for offentligt ansatte og også på de ord, der fyger gennem luften i et klasselokale blandt de yngste elever.

Der er enighed om, at tonen er blevet grovere, og tirsdag aften tog TV 2 på besøg på Langeskov Skole på Fyn, hvor børnene fortalte, at det barske sprog påvirker dem.

De kan blive kede af det og få en fornemmelse af ikke at være noget værd, og det er interessante vidnesbyrd set i lyset af visse ekspertudsagn.

Jævnligt siges det, at børn blot eksperimenterer og ikke selv tager talemåderne alvorligt, og forleden udtalte psykolog i Red Barnet Per Frederiksen, at ”det er helt naturligt, at børn anvender ret ekstremt sprog, og det skal nok forme sig rigtig fint”. Helt naturligt i forhold til hvad? I forhold til sproglig normløshed?

Ja, det er rigtigt, og vi kender mentaliteten fra Dansk Sprognævn, hvorfra det også ofte understreges, at sproget skal udvikle sig i folkelig frihed. Man aner en mangel på fornemmelse for sprogets dybere kraft.

ORD KAN GØRE FYSISK ONDT, når man bevæger sig ned i det allermest latrinære og fornedrende, og hvis diverse sprogfolk og psykologer er i tvivl om den destruktive effekt, kunne de samme tirsdag aften blive oplyst ved at se et portrætprogram på DR 3 om den succesfulde danske sangerinde, der kalder sig MØ. Hun fortalte her om sit liv, alt imens hun i hver anden sætning brugte det berygtede f-ord, der virkelig ikke gør noget godt for et menneskes charme. I stedet skaber det en følelse af næsten at blive slået på af dén, der taler, og når både små børn og midaldrende kvinder kan mærke det, må man vove at konkludere, at de grimmeste ord ødelægger noget mellem os.

TV 2’S ANDEN VINKEL på sagen antyder det jo også. For hvis det er rigtigt, at mængden af verbale overfald på offentligt ansatte stiger, har psykologen jo nok ikke ret i, at alt nok skal ”forme sig rigtig fint”. Der kan meget vel være en sammenhæng mellem de små skolebørn, der vokser op i en byge af nedværdigende skældsord, og de flere og flere voksne, der aggressivt sviner damen bag skranken til.

Hvorfor tøver mange fagfolk med at mene, at sproget fra begyndelsen af livet skal styres? Skyldes det en overbevisning om, at enhver skal regulere sig selv, og at alt, hvad der synes naturligt, har en berettigelse?

Man savner svar, men et godt gæt er, at vor tids berøringsangst over for sproget også har at gøre med manglende indsigt i, at sprog, ånd og mildhed i synet på hinanden hænger uløseligt sammen.

Den vinkel må man gerne snart inddrage på TV 2, for skønt den måske forekommer lidt svævende set i lyset af de mere kontante nyheder, er den helt central. Sproget afslører, hvem vi er, og spørgsmålet er ikke, om vi bruger det naturligt. Men om vi lærer at bruge det ordentligt.

Sørine Gotfredsen er sognepræst og debattør.