Kære politikere. Ord skal omgås med omhu

Karsten Hønge kan tage ved lære af sangerinden Katinka – så undgår han måske øjeblikke, som dem han fik i DR's "Detektor", skriver Birgitte Stoklund Larsen

Det er mangel på sproglig omhu af en art, der summerer sig på kontoen for politikerlede, som Karsten Hønge allerede har sat en del ind på, skriver generalsekretær i Bibelselskabet om Hønges optræden i DR's "Detektor".
Det er mangel på sproglig omhu af en art, der summerer sig på kontoen for politikerlede, som Karsten Hønge allerede har sat en del ind på, skriver generalsekretær i Bibelselskabet om Hønges optræden i DR's "Detektor". Foto: Niels Christian Vilmann/Ritzau Scanpix

SKRØNE. Det er et fint ord. Det fortjener en ordentlig behandling. Det var et ord, SF’s Karsten Hønge for nylig kastede efter Liberal Alliances Ole Birk Olesens oplysninger om, hvor meget en kontanthjælpsmodtager har til rådighed.

DR’s ”Detektor” har gået tallene efter, og Ole Birk Olesen har ret: En enlig forsørger får udbetalt 15.000 kroner efter skat i kontanthjælp og andre offentlige ydelser. Det er ikke en skrøne, det er rigtigt.

En skrøne er ifølge Ordnet.dk ”en fejlagtig antagelse”. Men i diskussionen mellem Ole Birk Olesen og Karsten Hønge er det altså Hønge, der hænger i skrønerne.

Hvad har han at sige til sit forsvar? ”Nu stod vi ikke lige med en dansk fremmedordbog ved hånden,” lyder Karsten Hønges forklaring. Det er med andre ord en ren tilståelsessag – lige det med ordvalget.

Artiklen fortsætter under annoncen

Til gengæld må man kigge langt efter bare en anelse anger over at have været sprogligt uomhyggelig. Det ligger i luften, at den slags er – undskyld udtrykket – flueknepperi. Det er mangel på sproglig omhu af en art, der summerer sig på kontoen for politikerlede, som Karsten Hønge allerede har sat en del ind på.

Så var det anderledes velgørende at lytte til sangerinden Katinka Bjerregaard, som i P1’s serie ”Sange fra min bogreol” fortalte om, hvordan digteren Søren Ulrik Thomsen har inspireret hende, siden hun som 17-årig fik foræret en af hans digtsamlinger. Hun fortæller om, hvordan litteratur har betydet noget for hende, godt hjulpet på vej af en dansklærer i gymnasiet, en litteraturkender, som hjalp hende til Tove Ditlevsen, Herman Bang – og altså Søren Ulrik Thomsen.

Det er i sproget, hun farer vild og finder frem. Der er en kropslig og eksistentiel nødvendighed i det, som ikke er til at komme udenom. Lemfældig omgang med sproget gør ondt, når livet måske giver mest mening som fiktion, fortælling. Katinka er for længst tjekket ind på poesiens privathospital.

Katinka Bjerregaard har en enorm omhu for ord. Hun samler ligefrem på dem, laver lister over gode ord. ”Jernlunge” er et af dem, ”drivtømmer” et andet. Man kan høre glæden i hendes stemme over, at hun har fundet noget at bruge ordet til i et teaterstykke, hun i øjeblikket skriver sange til:

”Drivtømmer er et ord, der i sin mening ikke har nogen funktion længere, det har en eller anden dovenhed over sig. Som om man aldrig har rejst sig op for nogen, når man er drivtømmer.”

Katinka står på tæer for sproget – og det er inspirerende at lytte med i hendes ordlaboratorium. Alle de mange ord og bevidstheden om alt det, der skal væk, før det står klart, hvad man skal have med hjem fra en koncert med hende. Det helt enkle. Sådan er det. Ingen brug for fremmedordbog her.

I fremtiden vil jeg lytte mere opmærksomt til Katinkas ord – og mindre til Karsten Hønges. Måske ved han noget om drivtømmer, men han ville aldrig finde på at spørge: Sejler du stadig på bølgepap? Bor du på luftløse kasteller

Birgitte Stoklund Larsen er generalsekretær i Bibelselskabet.