Overlevelsens smertefulde kunst

TORSDAG AFTEN KUNNE man på DR K se en krigsfilm eller rettere en efterkrigsfilm, for Den Anden Verdenskrig lakker mod ende, da historien tager sin begyndelse. Scenen var henlagt til et krigshærget Berlin under den russiske fremrykning i foråret 1945 og baseret på en række dagoptegnelser med titlen En kvinde i Berlin"

Man kan godt forstå, at en "En kvinde i Berlin" gjorde voldsomt indtryk. Det er en historie, som gør ondt at læse og se. Den fortæller om det, som krigen gør ved mennesker, og bitre sandheder om overlevelsens pris. Foto: KEYSTONE

Da optegnelserne blev offentliggjort for første gang i 1959 vakte udgivelsen vrede og forargelse, fordi den blev betragtet som en krænkelse af tyske kvinders ære. Forfatterinden er heller aldrig blevet afsløret og går fremdeles under pseudonymet Anonyma.
LÆS OGSÅ: Besættelsestidens grundfortælling og børnene

Man kan godt forstå, at en En kvinde i Berlin gjorde voldsomt indtryk. Det er en historie, som gør ondt at læse og se. Den fortæller om det, som krigen gør ved mennesker, og bitre sandheder om overlevelsens pris.

Anonyma var en berejst journalist, som troede på sit land, og hvis mand kæmpede på Østfronten. Sammen med Berlins øvrige indbyggere blev hun vidne til byens fald, da de sovjetiske soldater indtog den tyske rigshovedstad. Tyskernes skånselsløse fremfærd østpå var ikke glemt, og besætterne havde ingen grund til at nære venlige følelser over for det slagne herrefolk.

Det resulterede blandt andet i massevoldtægter, og skal man tro Wikipedia ligger estimatet af ofre mellem titusinder og to millioner. Det er noget af et spænd, men Anoyma fortæller med øjenvidnets og ofrets vægt om talrige voldtægter og en gruopvækkende jagt på de tyske kvinder.

Anonyma tager imidlertid en beslutning om at overleve og i stedet for at være offer for tilfældige voldtægtsmænd bliver hun elskerinde for en sovjetisk major, som yder hende og husfællerne beskyttelse. Som hun selv udtrykker det, er der ikke noget udefra, som skal ramme hende, mens det, som ligger i baghold i hjertet, er en anden og farligere sag.

Det viser sig også, at de sovjetiske soldater er andet end brutale besættere og tyskerne andet end krybende ofre. De modstandere, som kunne frakende hinanden al menneskelighed, bliver mennesker i hinandens selskab, og der udvikler sig en form for kærlighed eller i hvert fald oprigtig sympati mellem Anoyma og den sovjetiske major.

Baggrunden er dyster, og faren for overgreb lurer under overfladen, alligevel kommer der et træf af kultur midt i barbariet, da majoren spiller klaver i den store berlinerlejlighed.

Krigen forandrer ordenes betydning, siger Anonyma. Fredstidens forståelse rækker ikke, når alting skrider. Hvem af os, som ikke kender til andet end fred og trygge kår, kan sige, hvad en krig ville gøre ved os? Hvem kan holde lyset i live, når mørket rykker ind? Hvor langt vil vi gå, og hvor vil vi sætte grænsen?

Svaret gives først i situationen, og man må håbe, at den aldrig indtræffer. Den er i skrivende stund indtruffet for folk i Syrien, og massevoldtægter har også været praktiseret i den jugoslaviske borgerkrig og i sudanske Darfur. Verden rimer på smerten.

Jesper Bacher er sognepræst