P1’s prisværdige højskolekultur

P1-programmet "Supertanker" er inspirerende og prisværdigt. Hvorfor findes den slags kraftpræstationer ikke sted i tv? spørger Leif Hjernøe

Carsten Ortmann er vært på P1-programmet ”Supertanker”. –
Carsten Ortmann er vært på P1-programmet ”Supertanker”. – . Foto: Bjarne Bergius Hermansen/DR.

TILRETTELÆGGEREN af P1-programmet ”Supertanker”, Carsten Ortmann, formår uge efter uge i de fleste af årets måneder at tilrettelægge en times udsendelse, der rummer temaer, som kunne fylde en hel uges højskoleophold. Det er imponerende, inspirerende og prisværdigt.

Hvorfor kan sådanne kraftpræstationer ikke finde sted i tv i et land, der er beboet af en helt enestående veluddannet og oplyst befolkning præget af en efterligningsværdig højskolekultur?

Det kunne for eksempel ske med et appetitvækkende oplæg i stil med programoversigtens foromtale af denne uges ”Supertanker”: ”Verden er fantastisk. Verden er af lave. Verden er vidunderlig og forunderlig. Vi hører hele tiden om, at vi lever i den senmoderne tidsalder. Eller den postmoderne. Den antropocæne tidsalder. Og den postfaktuelle. Der bliver kastet betegnelser og karakteristikker rundt i en stadig strøm, og det kan være svært at orientere sig i, hvad der er hvad.

MANDAG EFTERMIDDAG var der i en udgave af det timelange P1-debatprogram ”Ping Pong” også gedigent højskolestof: ”Selvom jeg altid har vidst, at man skal dø, så forstod jeg det først for alvor, da jeg vågnede på min 50-årsfødselsdag.” Sådan sagde dramatiker og forfatter Line Knutzon til sin 10 år ældre gæst, digteren Søren Ulrik Thomsen, under en samtale om dødelighed. Hun kan føle sig lammet ved tanken om, at livet slutter. Han kan lide at se kunst og digtning som måder at skabe udødelighed på. Programmet var dygtigt tilrettelagt af Diana Bach.

”Supertanker på P1” giver filosofisk og idéhistorisk perspektivering af temaer, som de fleste af os kender til. De kan omhandle komplekse livstydninger eller almindelige forsøg på at skabe sammenhæng mellem arbejde, fritid og familie samt tid og rum til eftertanke og refleksion.

P1’s ”Ping Pong”-udsendelser bærer på samme måde præg af ovennævnte Carsten Ortmann. Han fik for nylig her belyst det forhold, at vi herhjemme har en typisk Holberg-dansk forståelse af, at ”al god komedie er baseret på en bund af tragedie”. Det fremgik af forfatteren Kim Fupz Aakesons samtale om mørket i børnebøger af musikeren og forfatteren Kristian Leth.

I maj var både Carsten Ortmann og Diana Bach arrangører af et ”Ping Pong”-møde mellem arkæologen Jeanette Varberg og forfatteren Kim Leine til samtale om vores tolkninger af, hvordan det var at leve i fortiden. Der må indimellem låne fra fiktionen for at få et større fortolkningsrum.

Kim Leine bruger sin sproglige fantasi og en mytologisk fortællestil i sine historiske romaner. Men han bruger også fakta om fortiden i sine historier.

Gå selv på nettet, og lyt til andre samtaler mellem for eksempel oversætteren Niels Brunse og skuespilleren Ellen Hillingsø.

Eller hvad med at høre, hvad præsten, sportsjournalisten, mediekommentatoren og Søren Kierkegaard-formidleren Sørine Gotfredsen har at sige af godt til ovennævnte Line Knutzon?

Bliv radiofonisk højskoleelev.

Leif Hjernøe er forfatter og foredragsholder.