Prøv avisen
Mediekommentar

På festivalerne samler kulturen os

TV2 med frontfigur Steffen Brandt spillede i onsdags koncert på Bøgescenerne til Smukfest. Foto: Helle Arensbak / Ritzau Scanpix

Af Kurt Strand

Dette er en kommentar, og teksten er et udtryk for skribentens egen holdning.

Landets festivaler er ikke bare en stribe store koncerter. De er folkelige begivenheder, skriver journalist Kurt Strand

”Den er startet med en idé, blevet til en festival og fået nogle bands til at tro på det… Den energi er det, der har drevet festivalen. Og for os er Skanderborg Festivalen en mulighed for at skabe sammenhæng – og fest.”

Med disse ord sammenfattede rockbandet TV-2’s frontfigur Steffen Brandt i TV Avisen onsdag aften, hvorfor 55.000 mennesker frem til søndag har samlet sig under bøgetræer for at hænge ud, drikke en del øl og høre en masse musik. Steffen Brandt er blandt veteranerne på festivalen, som med vanlig jysk beskedenhed kalder sig Smuk Fest, og husker ikke selv, hvor mange gange, han har fået publikum til at synge med på sine slidstærke hits.

40 år er der gået siden den første Skanderborg Festival. Yngre end gamlingen i Roskilde, men ældre end de fleste andre af slagsen rundt om i landet. Alderen er imidlertid uden betydning, for festivalernes kendetegn er, at trods ungdommelig dominans, er der er masser af publikummer, som måske nok er et godt stykke på den anden side af fyrre, men langtfra fede og færdige.

Derfor er det en påskønnelse værd, at TV Avisen flere dage i træk har bragt indslag fra Skanderborg. En eller flere festivaler er for mange mennesker blevet en integreret del af en dansk sommer, fordi musikken – især den bredtfavnende rock – ikke bare er én på opleveren, men også et samlingspunkt på tværs af generationer om stærke fælles oplevelser.

Selv husker jeg tydeligt, hvordan dengang 73-årige Paul McCartney på Roskilde Festival i 2015 fyrede generationssamlende hits af i en lind strøm i to en halv time. Blot i mit begrænsede synsfelt i folkehavet foran Orange Scene var der nik til et par københavnske dagbladsredaktører, biskoppen i Viborg og en håndfuld højskoleelever fra Krogerup.

Derfor ganske naturligt, at festivalerne af de fleste medier bliver behandlet ikke bare som en stribe store koncerter, men også som folkelige begivenheder.

De er nemlig et spejlbillede af et samfund, hvor de første rockgenerationer for længst er gået på pension, og hvor musikken og kulturen ikke splitter, men samler.

Netop spejlbilledet stod tydeligt og uden skår i TV Avisen’s reportage fra det østjyske bakkeland onsdag aften. Navne fra Skanderborg Festivals tidlige år var på scenen for at markere det skarpe hjørne, og det var ikke just jævnaldrende, som sang med, da Sebastian diverterede med ”Du er ikke alene”.

Hurtige klip med Laid Back, Malurt og TV-2 viste en lignende tendens, og selvom vanligt småsure københavnske musikanmeldere sikkert vil være yderst karrige med antallet af stjerner, så var publikumsbegejstringen ikke til at tage fejl af.

Mens jeg kiggede med – og nu, mens fingrene banker i mit computertastatur – tænkte jeg, at det ville være ret fedt at være dér lige nu. Derfor sætter jeg punktum med en lille omskrivning af første linje i Dorthe Kollos dansktophit fra 1968: ”Gid jeg var i Skanderborg…”.

Kurt Strand er journalist, radiovært og ekstern producent af DR P1-programmet ”Mennesker og medier”.