Prøv avisen
Mediekommentar

På fornavn med forbryderen

DR demonstrerede med dokumentaren ”13 timer der rystede Danmark”, at en bestemt ideologi stadig fylder meget. Den sociale ideologi, der overhovedet ikke seriøst forholder sig til religion, men i stedet kredser om at fremstille en mand som Omar Abdel Hamid el-Hussein som et offer for omstændighederne.

Da DR1 sendte en dokumentar om attentaterne i København, fyldte den sociale ideologi op i billedet som den eneste, skriver Sørine Gotfredsen

HER BLOT KNAP TRE UGER efter terrorangrebet i København kunne DR tirsdag aften sende den første dokumentar om begivenheden. ”13 timer der rystede Danmark” blev vist på DR 2 og bestod af en rekonstruktion af forløbet samt udtalelser fra nogle af dem, der fik tragedien tæt ind på livet.

Der kom ikke meget nyt frem, en del er gentagelser, og vi oplevede igen vidnerne gå rundt ved Krudttønden og synagogen i København og fortælle om det brat opståede kaos. Vi fik også genopfrisket livsforløbet for gerningsmanden Omar Abdel Hamid el-Hussein, der som teenager blev sendt på genopdragelse i Jordan og siden udviklede sin kriminelle løbebane, der altså kulminerede den 14. februar med to drab og en hovedstad i undtagelsestilstand.

Alt dette er selvsagt dramatisk nok i sig selv, men det centrale ved DR's dokumentar var den offer-retorik, der prægede fortællingen.

Den er ikke mindst tankevækkende set i lyset af debatten siden angrebet, hvor mange har påpeget, at vi her i landet er nødt til at lære, at den religiøse motivation i sig selv udgør en faktor, vi ikke kan ignorere. Og at islam rummer et ganske stort voldspotentiale. Dette fyldte ikke meget i DR's dokumentar, hvor der først og fremmest blev fokuseret på de sociale årsager som forklaringen på et menneskes fordærv. Og decideret provokerende er det altså at se imam Fatih Alev sidde og tale om dysfunktionelle flygtningefamilier og med tårer i øjnene omtale terroristen ved fornavn. Stakkels Omar.

Det havde været utænkeligt at høre nogen omtale Anders Behring Breivik på lignende vis, da han chokerede verden i 2011, og uanset om en voldshandling har taget livet af to eller flere end 70 mennesker, er det aldeles malplaceret at ville gøre en koldblodig morder til et offer for omgivelserne.

Også i DR's egen grafik var man på fornavn med forbryderen, og ikke én person fik for alvor lov til at agere modvægt til Fatih Alevs islam-apologetiske stemme, der af en eller anden grund her var ophøjet til myndighed.

Således fik DR klart demonstreret, at en bestemt ideologi stadig fylder meget. Den sociale ideologi, nemlig, der ikke seriøst forholder sig til religion, men i stedet kredser om at fremstille en mand som Omar Abdel Hamid el-Hussein som et produkt af de omstændigheder, der kan gælde for én som ham. Omstændigheder, der i høj grad - som Fatih Alev originalt kunne udlægge det for os - har at gøre med en ”dem og os”-retorik, der i hans øjne er med til at skubbe typer som Omar el-Hussein ud over kanten.

Moralen var klar, og det er forbløffende, at man i DR efter mange års debat og generel vestlig erfaring med de værste skyggesider af islam kan producere et program som dette. Det får en til at tænke på andedam, snæversyn og manglende vilje til at bryde bare lidt med årtiers tankegang.

Vinklingen består, det sociale forklarer stort set alt, og ”13 timer der rystede Danmark” gjorde ikke seeren stort klogere på terrorangrebet i København. Men man blev endnu en gang lidt klogere på ideologien i DR.

Sørine Gotfredsen er forfatter, præst og journalist