”JEG TÆNKER, altså er jeg,” lyder et af filosofihistoriens mest berømte udsagn, som tilskrives den franske filosof René Descartes. Man kan tvivle om meget, men det kan ikke betvivles, at man tænker, når man tvivler.
I en tvivlsom og usikker verden er vores bevidsthed det sikre holdepunkt. Men bevidstheden bor så at sige i hjernen, og hjernelandet er det ”sidste ukendte land”, som det blev formuleret i den danske dokumentar ”Jagten på lykken” på DR 2, instrueret af Pernille Rose Grønkjær efter manuskript af Lone Frank. Er der ikke længere hvide pletter på det geografiske verdenskort, så er der hvide pletter i vores hoveder. Det ukortlagte land findes ikke længere bag fjerne horisonter, men bag hjerneskallen, og ligesom man i sin tid tog ud for at opdage og ofte erobre nyt land, så gør hjerneforskerne det samme med hjernelandet.
I 1950’erne jagtede den amerikanske psykiater Robert Heath det sted i hjernen, som aktiverer lykkefølelsen. Heath var en pioner inden for hjernestimulation, som senere kom i vanry på grund af det manipulerende potentiale i den tilgang. I vore dage er Robert Heath så igen blevet genstand for anerkendelse i videnskabelige kredse som en mand, der var forud for sin tid. En amerikansk forsker talte begejstret om mulighederne i det, han kaldte neuromodulation. Ved at indoperere elektroder i hjernen kunne der opnås store resultater i bekæmpelsen af depression, Parkinsons sygdom, posttraumatisk stressyndrom og fedme. Videnskaben kan i stigende grad påvise, at neurokirurgien kan gavne vores velbefindende. Men som samme forsker også sagde det: ”Ens hjerne er den, man er.” Og hvad sker der, når videnskaben begynder at ændre sind og personlighed?
Plastikkirurgien begyndte som en vej til at hjælpe vansirede og vanskabte mennesker til et normalt udseende, men blev senere en vej til at skabe et bedre udseende, og i ” Jagten på lykken” blev det forudsagt, at det ville gå samme vej med neurokirurgien. Nu hjælpes lidende mennesker, men i fremtiden vil den også hjælpe mennesker, så deres hjerne arbejder bedre. Man ser det for sig. Nu er det takket været plastikkirurgien Hollywood-stjerner med formfuldendte barme, rynkefri hud og harmoniske næser.
Om føje år har de betalt sig til bedre hjerner, formulerer sig formfuldendt på de sværeste fremmedsprog og løser fejlfrie tredjegradsligninger med harmoniske og ligevægtige sind.
Andre velhavere vil selvfølgelig have samme muligheder, og efterhånden vil almindelige mennesker også få råd, og så kan man spare sammen til bedre hjerner og humør, ligesom man i dag kan spare sammen til større bryster.
Fagre ny verden? En verden, hvor sindet for ikke at sige sjælen er i neurokirurgiens magt og vold? Hvem bliver konge i hjernelandet? Man skal passe på, hvad man fanger i jagten på lykken.
Jesper Bacher er sognepræst.