Prøv avisen
Mediekommentar

James Bond som sort kvinde er et komisk eksempel på den store optagethed af køn

Foto: Gilbert Bellamy / Reuters / Ritzau Scanpix

Af Sørine Gotfredsen, Sognepræst, forfatter og debattør

Dette er en kommentar, og teksten er et udtryk for skribentens egen holdning.

Forleden nævnte jeg det som et rygte, og siden er det blevet offentliggjort som en kendsgerning. James Bond vil blive transformeret om til en sort kvinde, og der er blevet taget endnu et skridt i den ideologiske ommøblering af den mere traditionelle tænkning.

Skuespilleren hedder Lashana Lynch og ser stærk ud, så vi kommer sikkert til at møde en slagkraftig action-kvinde, der kan udføre noget, der minder om det, mænd ofte formår. Det er ikke for sjov, at jeg løbende producerer lidt reaktionære synspunkter angående initiativer som dette, for der er generelt for det kvindelige køn noget ydmygende på spil, når det på automatisk vis dyrkes som en sejr, at kvinder placeres i de roller, der traditionelt har været forbeholdt mænd. Som om kvinden vinder i værdighed alene ved at efterligne manden.

Den store optagethed af køn har også præget processen med at fordele topposterne i EU, hvor kommissionens formand nu er en kvinde i skikkelse af Ursula von der Leyen, mens Margrethe Vestager (R) er blevet næstformand. EU-reporter Lotte Mejlhede fortalte i weekenden i TV 2’s analyse af forløbet, at kønnet har haft en vis betydning for den status, disse kvinder efterhånden har fået i systemet.

De færreste er nok i tvivl om, at Margrethe Vestager er dygtig, men jo mere der tales om hendes køn, desto sværere er det at se hende optræde uden at føle sig forfulgt af spørgsmålet om, hvorvidt hun mon ville have opnået det samme, hvis hun havde været endnu en mand i et gråblåt jakkesæt. Der lurer generelt i disse kønsbevidste tider en mistanke om, at andet end kvalifikationer kan være med til at bane vej for ambitiøse kvinder, og dette er en stor faldgrube ved feminismen og den progressive korrekthed i det hele taget. Individet vurderes ikke blot på sine personlige egenskaber, men også i forhold til hvilken minoritet man repræsenterer. Individet bliver med andre ord et middel til et mål fremfor blot at være en fagperson i sin egen ret, og omskabelsen af James Bond til en sort kvinde kan nemt få karakter af et komisk eksempel på denne tænknings overdrev.

Det mærkelige er, at en del kvinder ikke selv kan se problemet. I ét af de mange debatpaneler, der hver dag udlægger verden på tv og i radio, var det kvinderne, heriblandt den liberale debattør Mia Amalie Holstein, der så det som tegn på interessant nytænkning, at fru Bond er på vej. Nytænkning? Jeg ved snart ikke. Snarere ligner det et forudsigeligt skridt skåret efter en decideret slidt skabelon.

Nytænkende ville det være at lade James Bond blive ved med at være en hvid, heteroseksuel, lidt konservativt tænkende type med licens til overhovedet ikke at underlægge sig nogen form for feministisk dagsorden. Men måske er hans tid virkelig forbi.

Tilbage står herude i den virkelige verden at ønske Margrethe Vestager tillykke med EU-posten og håbe, at man i medierne er færdig med at tale om, at hun er en kvinde. Til styrkelse af respekten for hendes faglighed og til gavn for os alle.

Sørine Gotfredsen er sognepræst og debattør.