I denne weekend vendte Britta Nielsen hjem til Danmark for at møde konsekvenserne af det mangeårige svindelnummer, som hun menes at stå bag. Alle kender nu historien om kvinden i Socialstyrelsen, der angiveligt fik 111 millioner dirigeret ned i egne lommer, og hun vil i den kommende tid være hovedperson i en lang medieføljeton, der i lørdags blev intensiveret med de første interviews med forsvarer og anklager.
Således rettes nu stor opmærksomhed mod de mennesker, der håndterer sagen professionelt – politifolk og advokater – der skal holde kortene tæt til kroppen, mens de samtidig skal holde befolkningen orienteret.
Dette udgør i en intens mediekultur med umættelig interesse for spektakulære kriminalsager en delikat balancegang, og mens journalister og politikere ofte synes at befinde sig i et vist sammensurium af trang til synlighed og indflydelse, fremstår politifolk og personer i retssystemet som mere immune over for de promoverende mekanismer.
Netop derfor virker det voldsomt, når en politimand beskyldes for at tale over sig. Dette er sket for tidligere drabschef Jens Møller Jensen, der stod i spidsen for opklaringen af ubåds-sagen. Han har oplevet det helt usædvanlige af eget forlag at få revet en side ud af sin nye bog ”Opklaret – drabschefens erindringer”, idet han siges at have afsløret for meget angående terrorangrebet på Krudttønden i København i 2015. Og med tanke på balladen om tidligere PET-chef, Jakob Scharf, der også er blevet vurderet til at være for åbenmundet i sine erindringer, begynder en ubehagelig fornemmelse at bide sig fast. Hvis også de mennesker, der holder et så stort troværdighedsansvar i deres hænder, kan fristes til lidt for energisk at søge den sensationelle synlighed, rokkes der ved en helt basal tillid.
Dramatiske kriminalsager har i dag karakter af systematiseret medieunderholdning, og de professionelt involverede bærer en del af samfundets samlede saglighed på deres skuldre, når de optræder i dem. Det skal de huske, hver eneste gang de udtaler sig eller skriver bøger om alt det, de ved. Samtidig er det imidlertid også sandt, at vi som befolkning har brug for en vis indsigt i opklaringsarbejde og statens syn på skyld og straf, så vi kan stole på, at alt fungerer nogenlunde gennemsigtigt og ifølge en fælles opfattelse af begrebet retfærdighed. Tidligere drabschef Bent Isager-Nielsen er én af dem, der i sin medieoptræden mestrer den svære balance, men for hver gang det vurderes, at en tidligere centralt placeret er gået for langt i sin egen synlige karriere, har tilliden taget skade.
Personer med indsigt i samfundets mere dramatiske forhold optræder altid på vegne af meget mere end sig selv, og de må ikke lade sig lede i mediefristelse. Heller ikke i sagen om Britta Nielsen, der nu overskygger det meste andet. Den rummer mange af de elementer, der vækker nysgerrighed til live, og derfor kræver den stor selvdisciplin blandt dem, der har den direkte adgang til den.
Sørine Gotfredsen er sognepræst og debattør.