”DET ER nederdrægtigt, at Jakob Ellemann-Jensen (V) skal stå dér alene og sige, at han gerne vil være formand.”
Tonelejet var tydeligt engageret, måske endda en anelse skingert, da tidligere Venstre-minister Birthe Rønn Hornbech gav den gas i ”P1 Morgen” i går.
Hendes kritik var rettet mod partiets forretningsudvalg, der efter hendes opfattelse er ”krøbet i et musehul og ingenting siger” om støtte eller ej til formandskandidaten. Og derfor, fortsatte hun, er de ”en flok usle hunde, der flygter til alle sider”.
Birthe Rønn Hornbech har alle dage været god for kontante meldinger, der gør sig som korte klip og citater i medierne. Men hun har også altid været meget bevidst om, hvornår det er betimeligt at sige noget. Eller forholde sig fuldstændig tavs.
Derfor er der al mulig grund til at tro, at det er nøje overvejet, når hun som forhenværende minister blander sig i den aktuelle og muligvis snart afsluttede interne strid i Venstre.
Som så mange andre synspunkter i den verserende proces frem mod det tidligere regeringspartis ekstraordinære landsmøde den 21. september har Birthe Rønn Hornbechs kritik gennemslagskraft via medierne. Dækningen af stridigheder om formandskab, politisk linje og nye ansigter er tæt og daglig.
Stort set ukendte stemmer og ansigter fra det såkaldte bagland får masser af sendetid og spalteplads. Selv når de egentlig ikke har noget at sige, for også ”ingen kommentarer”, ”det kan jeg ikke komme nærmere ind på” og ”det vil jeg ikke sige noget om” er jo en slags svar på de spørgsmål, der bliver stillet af ivrige journalister.
Jesper Kruse, kandidat i analytisk journalistik, mener endda – som han skrev her i avisen i onsdags – at medierne ”er med til at fremprovokere og skabe en udvikling”. Og det ville være markant anderledes med mindre fokus på ”det store seer-, klik- og lytterpotentiale” og mere vægt på ”politisk substans, relevans og indhold”.
Synspunktet er fristende, men er ved nærmere eftertanke forenklet. I politik kan personer og substans ikke adskilles, og sådan har det alle dage været. Og når de ofte synes at fylde mere end det politiske indhold, er det jo, fordi de repræsenterer forskellige opfattelser.
Det helt aktuelle personfokus på den formentlig kommende Venstre-formand Jakob Ellemann-Jensen og den sandsynlige næstformand Inger Støjberg skyldes blandt andet, at de har markant forskellige holdninger i udlændingepolitikken.
Hvor den ene har markeret sig med et midlertidigt farvel til partiet i 2007 med et ”nok er nok”, er den anden kendt for en kompromisløs linje, der blandt andet skal dække højre flanke.
Hvis en modkandidat til Støjberg – måske Ellen Trane Nørby – melder sig i de kommende uger, vil det være endnu et eksempel på, at personer og substans hænger sammen. Tilmed vil der i givet fald være masser af stof til det igangværende politiske drama, der så kan fortsætte med fuld sendestyrke.
Kurt Strand er journalist, radiovært og ekstern producent af DR P1-programmet ”Mennesker og medier”.