Pressefrihed i bytte for flygtningestop

EU-lederne bør skærpe tonen over for tyrkerne med tydelige signaler om, at det nu bør gå fremad og ikke tilbage med overholdelsen af rettigheder, der sikrer frie og uafhængige medier, skriver Kurt Strand

Præsident Erdogan har næppe haft søvnløse nætter over den spæde kritik fra EU over den tyrkiske regerings tvangs‑ overtagelse af avisen Zaman. Erdogan ved nemlig, at europæerne er langt mere optaget af at få flygtningestrømmen fra Tyrkiet lukket ned, mener Kurt Strand. –
Præsident Erdogan har næppe haft søvnløse nætter over den spæde kritik fra EU over den tyrkiske regerings tvangs‑ overtagelse af avisen Zaman. Erdogan ved nemlig, at europæerne er langt mere optaget af at få flygtningestrømmen fra Tyrkiet lukket ned, mener Kurt Strand. – . Foto: Legnan Koula/EPA/Scanpix.

ET HEKTISK DØGN venter journalister, korrespondenter og kommentatorer i og omkring EU-hovedkvarteret i Bruxelles, når stats- og regeringscheferne i dag og senest i morgen skal forsøge at blive enige om en flygtningeaftale med Tyrkiet.

Aftalen er kontroversiel, fordi styret i Ankara i forrige uge leverede en mildt sagt provokerende optakt med en tvangsovertagelse af avisen Zaman. Og fordi det i almindelighed står skidt til med overholdelse af grundlæggende frihedsrettigheder; journalister fængsles vilkårligt, regeringskritiske tv-stationer bliver lukket, og selv udenlandske journalister risikerer tilbageholdelse, hvis deres artikler og indslag ikke falder i styrets smag.

En pressefrihedsoversigt fra sammenslutningen Reportere Uden Grænser viser, at Tyrkiet i 2015 blev nummer 149 på en liste med 180 lande. Tilmed går det den gale vej, for forholdene er i de senere år blevet gradvist værre, lyder det fra det europæiske journalistforbund.

I Bruxelles er det derfor praktisk politik, der ligger bag diskussionen om aftalen med Tyrkiet. Kritikken af manglende pressefrihed er skam blevet rejst, men næppe med en røst så høj, at præsident Erdogan har haft søvnløse nætter af den grund. Som statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) formulerede det i TV-Avisen i sidste uge:

”Jamen, jeg bryder mig ikke om de overgreb, vi har set på pressefriheden i Tyrkiet, og det er også blevet påtalt… Men det rokker jo bare ikke ved, at Tyrkiet ligger, hvor det ligger. Og det er hovedkanalen til at føde en flygtninge- og immigrationsstrøm ind i Europa, og den skal lukkes.”

På forhånd tegner det til – trods murren i EU-krogene – at aftalen falder på plads. For selvom de fleste EU-landes regeringer bestemt ikke bryder sig om klapjagt på kritikere, ”er der”, som Politikens Istanbul-korrespondent Martin Selsøe Sørensen har noteret, ”langt vigtigere emner på den indbyrdes dagsorden end en flok journalister”.

Og trods den seneste avislukning har regeringen i Ankara – som påpeget af denne avis’ Ulla Poulsen – ”tillid til, at EU ikke har råd til at lade sagen komme på tværs af forhandlinger om flygtninge og immigranter”.

Tilmed, ifølge Ulla Poulsen, har EU ”ikke i praksis givet Tyrkiet nogen anledning til at formode, at man vil sætte demokratiske principper over ønsket om at mindske antallet af flygtninge og immigranter så meget som muligt”.

Så meget desto mere klædeligt vil det være, om EU-lederne med den forventede aftale samtidig skærper tonen over for tyrkerne med tydelige signaler om, at det nu bør gå fremad og ikke tilbage med overholdelsen af rettigheder, der sikrer frie og uafhængige medier.

Signaler, der for resten også kan vendes indad mod eksempelvis Polen, der med en ny og lidet demokratisk medielov på mange måder giver tyrkerne en undskyldning for ikke at være et hak bedre end flere af de tidligere østlande.

Kurt Strand er journalist, radiovært og ekstern producent af P1-programmet ”Mennesker og medier”