Søndag eftermiddag blev landet samlet foran tv-skærmene for at følge de danske håndboldherrer i VM-finalen. Optimismen var i optakten ikke til at tage fejl af og det med god grund, for turneringen havde ikke levnet andet end forventning og tro på en endelig sejr for de danske herrer. Men efter ganske kort tid på banen blev optimismen afløst af frustration og håbløshed.
Der var naturligt nok ikke megen glæde at spore, da sølvmedaljen blev hængt om halsen på de danske herrer.
Og vi forstår det godt og mærker måske selv helt ind i stuen denne følelse af at misse sit mål. For følelsen kender vi alle i større eller mindre omfang. Hver enkelt af os kender til den store glæde, der pludselig bliver vendt til sorg eller nederlag. Drømme og håb for fremtiden, der ændres på et splitsekund og sender sindet ned i et mørke, der kan være svært at komme ud af.
De fleste af os kan lukke os inde med denne følelse og kun dele den med vores nærmeste, men de danske herrer, der missede deres mål, fik deres sindsstemning udstillet for millioner af mennesker.
Vi forstår dem og føler med dem, og det er vel i og for sig en meget dansk måde at forholde sig til hinanden på. I mange andre lande ville der blive vendt en vrede mod et hold, der tabte så vigtig en kamp, men vi føler sympati i stedet for.
LÆS OGSÅ: Sarkastisk Wilbek: Går kun hvis sølv er for ringe
Måske er det en af grundene til, at vi gang på gang bliver kåret som verdens lykkeligste folk. Fordi vi ikke behøver at være bange for, hvordan vi bliver set på af vores medmennesker, hvis vi har det svært.
Vi har i Danmark en stor forståelse for og meget fokus på psyken og på psykiske lidelser. Vi er ved at få brudt det tabu, der ellers har været omkring psykisk sygdom. Det betyder, at vi gør noget aktivt, når vi føler os ulykkelige, fordi muligheden og åbenheden er der.
Lige forud for VM-finalen blev man på DR 2 i Danskernes akademi givet et bud på, hvorfor vi danskere i flere år har haft titlen som verdens lykkeligste folk. Statistisk ved vi, at omkring 200.000 danskere lider af angst og depression.
Raben Rosenberg, dr.med. ved Center for Psykiatrisk Forskning på Aarhus Universitet, beskrev for seerne den nyere forskning på området omkring depression og angst. Men han gav også sit bud på, hvorfor Danmark til trods for den megen psykiske sygdom kan kalde sig det lykkeligste folk i verden.
Rosenberg argumenterede for, at vi i Danmark gennem en årrække har været meget fokuserede på individet og ønsket om at gøre livet godt for den enkelte. Der er kommet en større forståelse for den, der lider af en psykisk sygdom, og i kraft af det er der blevet opbygget et socialt sikkerhedsnet i samfundet.
Måske er det en af grundene til, at vi ikke bliver vrede på spillerne, når de taber en vigtig kamp og udstiller deres skuffelse. For jeg tror, vi er blevet bedre til at anerkende hinanden både i det lette og det svære, der møder hver enkelt af os i livet.
Lea Skovsgaard er sognepræst