I mange år har det været brosten og autonome, man især har forbundet med Nørrebro. Men nye og mere fredelige tendenser er ved at vokse frem i bydelen og i andre dele af storbyen.
Det er guerrilla gardening og urban gardening, der vokser frem, som vi kunne høre om i mandagens P1-program Sorte negle: Havekrigerne. Begge tendenser handler om at plante grønt rundtomkring i byen, hvor folk mener, der er behov for det. Men metoderne er vidt forskellige.
Guerrilla gardening er en halvkrigerisk handling og er langtfra altid lovlig, fordi man gør det på privat ejendom eller på kommunens ejendom uden tilladelse. Men som Sofie og hendes søster siger i programmet, så kan det tage utrolig lang tid at få en sådan tilladelse, og hvis de har lyst til at plante gulerødder eller så frø, så gør de det bare.
Guerilla-gartnere som Sofie beplanter små byarealer, der står tomme, såsom gamle byggepladser, tage af bygninger, områder op langs bymurene eller forladte industrigrunde. Men man kan også være blomsteraktivister og gå sammen om at tage på haveaktioner bevæbnet med frøbomber lavet af kaffegrums, ler og frø, som man så kaster ud over byens golde områder.
Det handler om at gøre byen smukkere, og ofte på steder, som ikke er så smukke i forvejen, som også guerilla-gartneren Frederik forklarer i programmet, og så handler det også om at komme mere i kontakt med de daglige fødevarer, vi spiser. Faktisk hævder Frederik, at Karen Blixen var den første guerilla-gartner i Danmark, fordi hun lod sin have vokse ud over matriklen. Fænomenet er allerede udbredt i metropoler som New York, London og Bruxelles.
LÆS OGSÅ: Buddhistisk bjergrige vil være 100 procent økologisk
Urban gardening er derimod noget andet. Det er også en form for aktivisme, men foregår på den rigtige side af loven. Denne grønne livsstil spirer også frem i byrummet, hvor flere og flere dyrker urban gardening. I hele byen blomstrer køkkenhaverne op i skolerne, på altanerne og på hustagene. Fremtidens byer vil blomstre med hængende haver, lodret beplantning op ad bygninger og urter på taget.
Der er i det hele taget en ny tendens med græs på taget, høns i haven og på Nørrebro kartofler i altankassen og jord under neglene. Og det er rigtig godt for klimaet, at vi nu begynder at tænke mere i grønne pletter og dyrke jorden også i byen.
Det er måske netop også udtryk for det holdningsskifte, der er ved at ske hen imod større global ansvarlighed. Det handler ikke mere kun om at vælge de økologiske varer i supermarkedet det handler om en radikal livsstilsændring og om, at man også selv vil have jord under neglene.
Det er nogle interessante tanker og ideer, ikke mindst da en af fremtidens store udfordringer netop bliver, hvordan vi indretter vores byer, så de kan rumme millioner af mennesker og et bæredygtigt bymiljø på samme tid.
En udfordring, der kalder på kreative løsninger. I det perspektiv er det også interessant, at frøbombere og blomsteraktivister ser ud til at blive mere trendy på Nørrebro end at kaste med brosten.