Prøv avisen
Mediekommentar

Kurt Strand: Var Morten Østergaards brevskriveri bare et mediestunt?

”I tirsdags havde Morten Østergaard (R) en af sine sjældne dage som den, alle medier gerne ville tale med,” skriver Kurt Strand. Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Af Kurt Strand

Dette er en kommentar, og teksten er et udtryk for skribentens egen holdning.

Det gælder for De Radikale som for alle partier, at politik i høj grad handler om kommunikation og iscenesættelse. Morten Østergaards håndskrevne brev til Mette Frederiksen ender formentlig som en radikal døgnflue i nyhedsstrømmen, skriver Kurt Strand

Det begyndte mandag aften i TV 2’s sene nyhedsudsendelse. Med kameraet zoomet tæt ind på en skriveblok med Morten Østergaards (R) håndskrift kunne seerne forvisse sig om, at den radikale leder var i gang med et vigtigt brev. ”Kære Mette,” stod der i toppen af papiret. Efterfulgt af ”hvis du ønsker vores opbakning til en ny regering, skal du sætte en ny kurs”.

Kravet til Mette med efternavn Frederiksen var fornyelse på integrations-, uddannelses-, klima- og velfærdsområderne. Og til sidst fulgte et vistnok ultimativt krav: ”Vi støtter kun en regering, som gør sig uafhængig af Dansk Folkepartis politik.”

Altså et budskab, der ikke var til at tage fejl af. Men som umiddelbart efter blev skudt ned af Socialdemokratiets politiske ordfører, Nicolai Wammen, som TV 2’s reporter kunne vise det håndskrevne brev fra Morten Østergaard.

Om brevet nogensinde er sendt af sted – eller om det blev konstrueret som et fikst mediestunt – står hen i det uvisse. Men det er egentlig også lige meget, for hensigten var formentlig først og fremmest at få omtale som optakt til Radikale Venstres sommergruppemøde.

I så fald virkede det håndskrevne brev efter hensigten, for i tirsdags havde Morten Østergaard en af sine sjældne dage som den, alle medier gerne ville tale med. Og inden kalenderen skiftede til den 22., havde han solet sig i studieprojektørernes skarpe lys hos blandt andet ”DR 2 Dagen”, ”TV 2 News”, TV Avisen, ”Aftenshowet” og Deadline.

I tilgift kunne Østergaard og den øvrige partiledelse glæde sig over en virkningsfuld iscenesættelse af et pressemøde ved værftet i Munkebo på Fyn.

I går var det hele overstået. Sådan da. Tilbage var lederskribenternes og de politiske kommentatorers udlægninger af De Radikales udspil. Hovedpersonen var igen ude af det store nyhedshjul, som kværner så hurtigt, at mange historier får en meget kort levetid.

Men måske var det netop denne kendsgerning, der var styrende for det håndskrevne krav til Mette Frederiksen (S). For i så fald gælder det jo om at give den fuld gas, mens nogen interesserer sig for ens budskab. En kynisk/strategisk tænkning, som egentlig ligger langt fra den radikale partisjæl, men som også i kontorerne med liste B-plakater på væggene vinder mere og mere indpas.

Det gælder nemlig for De Radikale som for alle partier, at politik i høj grad handler om kommunikation og iscenesættelse. Om at tænke i enkle budskaber, gode billeder og så i øvrigt stille sig til rådighed for alle, der gider lave interview. Helst live, så der ikke bliver klippet i den enkle og budskabsunderstøttende sætning, som er planlagt.

Dermed fik vi vished for, at De Radikale skam stadig eksisterer. Og skulle nogen have glemt, at lederen hedder Morten Østergaard, blev de også mindet om det.

At det hele i den politiske historieskrivning formentlig ender som en radikal døgnflue i nyhedsstrømmen, er nok mindre vigtigt. For lige her og nu summede den, som den skulle.

Kurt Strand er journalist, radiovært. og ekstern producent af DR P1-programmet ”Mennesker og medier”.