EN AF DE MEST interessante mediedebatter i denne uge har handlet om Radio24syv.
Hen over sommeren har kanalen bragt et debatprogram kaldet ”Je suis Jalving”, hvor historiker og debattør Mikael Jalving har været vært. Jalving er en skarp, vidende og direkte kritiker af islam og det multikulturelle samfund, og man er ikke i tvivl om hans holdninger.
Programmet er blevet kritiseret for at være yderst højreorienteret og nærmest fungere som en ensidig leverandør af meget borgerligt tankegods, hvilket har fået Radio24syvs to chefer, Mikael Bertelsen og Mads Brügger, til at tage til genmæle. De har pointeret, at nogle tilsyneladende mener, at ikke alle i landet bør komme til orde, og mens der pr. tradition mest er blevet talt om en politisk korrekt venstredrejning i medierne, har denne sommer budt på en anden tendens.
Der er blevet talt om den til tider meget skarpe eller ligefrem voldsomme retorik, der er vokset frem på grund af flygtningesituationen i Europa, de mange terrorangreb og en voksende bekymring for, hvad det hele skal ende med. Radio24syv har med ”Je suis Jalving” åbnet en ny flanke, og det er tankevækkende, at det skaber så megen kritik.
Ja, programmets vinkling har været klar, der er blevet talt imod islams påvirkning af Europa, men som Bertelsen og Brügger har meddelt, så opfordrede Mikael Jalving undervejs eksplicit venligboere og andre kritiske stemmer til at ringe ind og bidrage. Hvilket ingen åbenbart havde lyst til.
Sidste sommer var det den anderledes multikulturelt venligt sindede David Trads, der var vært for et sommerprogram på Radio24syv, og her var der efter sigende ikke problemer med at få modstanderne til at tage ordet.
Man må spørge, hvorfor der i visse venlige kredse findes en så klar modvilje over for at forholde sig direkte til dem, man er mest uenig med, og i et andet program på Radio24syv i går – ”Andejagt” med Anne Sophia Hermansen som vært – udtalte forfatter Katrine Marie Guldager, at man for tiden sænker bundgrænsen for meget.
Personligt begriber hun ikke, at man tillader den barske debat i offentligheden – for eksempel den del af den, der er blevet udfoldet i ”Je suis Jalving”. Samtidig har en anden forfatter og aktiv venligboer, Anne Lise Marstrand-Jørgensen, meddelt, at hun ikke længere vil medvirke i programmer på Radio24syv, da hun har følt sig dårligt behandlet, og man kan ikke lade være med at overveje, hvad en sådan sarthed både grunder i og fører til.
Det er en pjevset debattør-attitude, man lægger for dagen, når man ikke vil stille op, og tænk hvis de mest modige kritikere af indvandring for 30 år siden havde opført sig på samme fornærmede vis. Alt imens de selv blev så grundigt dæmoniseret. Så havde vi ikke fået den mangfoldighed i debatten, der siden er vokset frem. Man kan bestemt argumentere for, at den rummer ubehagelige undertoner, for det gør den. Men det nytter ikke at føle sig for fin til at deltage, og man kan konstatere, at Radio24syv er i færd med at bevise sit værd.
Sørine Gotfredsen er sognepræst og debattør