Radioen skærper vores fælles hukommelse

TV & radioanmeldelse af Leif Hjernøe

TV & radioanmeldelse af Leif Hjernøe
TV & radioanmeldelse af Leif Hjernøe Foto: .

Med jævne mellemrum er der sat radioudsendelser på programmet, der uvilkårligt fremkalder ønsketænkning i stil med denne: Gid alle vores politikere gav sig tid til for eksempel at lytte til P1s Radioklassikeren og Agenda.

Radioen er igen og igen medvirkende til at skærpe vores fælles hukommelse og styrke vores kollektive historiske bevidsthed. For sådan er det jo. Vi kender det alle fra kredsen af familiemedlemmer, venner eller arbejdskolleger. Erindringer har godt af fællesnævnere.

LÆS OGSÅ: Lad os gå til kamp mod mumleriet

I fællesskab kan vi huske mere og bedre, end vi kan hver for sig. Vi kan minde hinanden så kraftigt om de rette forhold bag fortidens begivenheder, at det mange gange kan føre til korrektioner af stor værdi. Falsk bevidsthed kan da erstattes af sand erkendelse.

P1s Radioklassikeren kan for eksempel bringe os på sporet af fortrængte historiske dramaer, som kan få os til at revidere vores forestillinger om de gode gamle dage. Senest skete det via genudsendelser af gamle reportager om tilblivelsen af ØK.

Østasiatisk Kompagni blev stiftet i foråret 1897, altså for præcis 115 år siden. Hvordan det i begyndelsen af 1890erne lykkedes at få Landmandsbankens direktør, Isak Glückstadt, til at finansiere den purunge H.N. Andersens visioner, minder om vor tids økonomiske vovestykker.

H.N. Andersen blev op imod Første Verdenskrig en særdeles magtfuld skikkelse. Han knyttede tætte bånd til kongehuset og havde kolossalt stor, til tider enevældig indflydelse på både dansk indenrigs- og udenrigspolitik. Mange demokratiske spilleregler blev overtrådt.

Som der står i DRs foromtale: Under Første Verdenskrig forsynede H.N. Andersen briterne med politiske og militære efterretninger og forsøgte, med forståelse fra udenrigsminister Erik Scavenius og Christian X, at skabe fred gennem royale forbindelser til London, Skt. Petersborg og Berlin.

Det lykkedes ikke. Men H.N. Andersen fik skabt forståelse for Danmarks neutralitetspolitik. Det lettede de danske handelsbetingelser med de krigsførende lande betydeligt og sikrede dermed en meget gunstig økonomisk situation for Danmark under Første Verdenskrig.

Beretningen om, hvordan ØKs ledelse sidenhen ved hjælp af tilslørede regnskaber både snød offentligheden for indsigt i en katastrofal økonomisk udvikling og derved havde held til at lokke ny likviditet ud af Landmandsbanken, burde have været et historisk lærestykke.

Historien om Landmandsbankens krak i 1922 bør være obligatorisk eksamensstof for alle finansfolk og politikere. For hvordan går det nu lige med demokratierne, når der på det globale valutamarked omsættes lige så meget på fire dage, som hele det amerikanske bruttonationalprodukt på et helt år? Og hvad er vigtigst, at bevare banker eller arbejdspladser?

Få svar ved at finde frem til seneste udgave af P1s Agenda Det er meget sigende Klaus Riskær Pedersen, der giver anledning til at spørge!

Leif Hjernøe er forfatter og foredragsholder