Replik: Far er urolig, du må hellere stå op!

9. april blev markeret på DR med fortællinger fra dem, der stadig kan huske besættelsesdagen

Kjeld Hillingsø kan huske rigtig meget om Anden Verdenskrig. Det kom forleden seerne til gode. Arkivfoto.
Kjeld Hillingsø kan huske rigtig meget om Anden Verdenskrig. Det kom forleden seerne til gode. Arkivfoto. Foto: Søren Staal.

Kjeld Hillingsø, pensioneret general-løjtnant, bliver om en god uges tid 80 år og kan derfor huske rigtig meget om Anden Verdenskrig. Endog besættelsesdagen den 9. april 1940. Det kunne seerne forleden høre og se ham fortælle særdeles levende og dramatisk om.

Da hans lillebroder, den senere berømte modeskaber Lars Hillingsø (1938-2005), var min klassekammerat på Aarhus Katedralskole 1950-1955, kunne jeg nemt genkende det i tv udpegede barndomshjem i stuelejligheden i det vestligste Aarhus ved Skanderborgvej.

Jeg kunne genkalde mig udseendet af den tobakshandel og den købmandsbutik, der på hver side af ejendommens hoveddør dannede ramme om faderens temperamentsfulde resolutte opgør med en groft uforskammet indehaver af førstnævnte butik. Jeg kan bevidne, at Kjeld Hillingsø ligner sin far. Og det er bestemt ment som en kompliment!

Hvad der især havde gjort indtryk på den dengang femårige dreng var synet af voksne, der græd. De voksnes fortvivlelse havde gjort et uforglemmeligt indtryk. Det virker altid voldsomt, når børn oplever forældre i en hjælpeløs afmægtig situation.

Erik Rostbøll, forfatter og præst i Norge, er i dag 89 år og var altså omkring 14 år, da besættelsen af Danmark foregik. Det kunne man i går morges høre ham fortælle veloplagt om til Anders Laugesen i P1's ”Mennesker og tro”. Også her blev en fars reaktion på den 9. april 1940 for altid mejslet ind i hukommelsen.

Vendingen ”kærlighed til fædrelandet” får her en særlig betydning. Fædrelandet hedder det jo. Se godt på overskriften til disse spalter.Det er en gengivelse af en meget sigende replik fra en førkrigsmoder: ”Far er urolig, du må hellere stå op!”. Som det fremgik af hele udsendelsen, så var det mærkbart, at det også var en teaterdramatiker, der fortalte.

Med få ord fik lytterne citater leveret i sagastil. Som hugget i sten. Lapidarisk hedder det med et fint ord. Sådan lød det fra faderens mund allerede inden krigen efter i Tyskland at have oplevet nazismens grusomme væsen: ”Min dreng, det kommer over os!” - Danmark var ikke alene militært men også mentalt dårligt rustet. Erik Rostbøll var også bekymret over vores nutidige åndelige beredskab.

Også i denne udsendelse genkendte jeg flere aarhusianke lokaliteter fra at søge tilflugt i skovhuler og til at tage sydpå til Løgumkloster Kirke, fra at færdes ad Ingerslev Boulevard til at besøge domkirken. Jeg kender også kvarteret omkring Marstrandsgade vad åen og det daværende kunstmuseum.

Apropos fædre så gad jeg vide, om Rostbøll dengang handlede i min fars boghandel ved Vesterbro Torv. I hvert fald havde de en fælles bekendt i Aros-forlægger og dengang fremstiller af illegale blade Knud Tågholt. Da jeg er født i 1938, husker jeg bedst de sidste af ”skammens år”. Husker især min fars intense aflytning af de støjsenderforstyrrede udsendelser fra London. Lige fra den tid har jeg taget radioen mere alvorligt, end mange andre synes at gøre det i dag.