Prøv avisen
Mediekommentar

Søren Ryges naturprogrammer er altid værd at se igen

"I Ryges udsendelser redigeres billeder og lyd umærkeligt" mener debattør og forfatter Leif Hjernøe. - Foto: Henning Bagger/ Ritzau Scanpix

Leif Hjernøe

Dette er en kommentar, og teksten er et udtryk for skribentens egen holdning.

Gode tv-udsendelser er kun gode, hvis de som Søren Ryges tåler gensyn, skriver Leif Hjernøe

Selvom jeg allerede i sidste uge kommenterede det første afsnit af den lille serie på to gange 27 minutter ”Søren Ryge: Musik på Færøerne”, så skal det andet da også have et par ord med på vejen. Og det af grunde, der kan bruges til at pege på nogle desværre alt for almindelige unoder i tidens tv-programmer. Såvel danske som udenlandske.

Jeg gør det helt konkret, fordi jeg i går morges så DR 1’s genudsendelse af det eventyrligt geniale program fra 2004 ”Søren Ryge og rebet på Færøerne”. Om rebslageren Ole Magnus, der lavede et 200 meter langt reb til indsamling af æg på svimlende stejle klippesider. Og fordi det for nogen tid siden i radioen blev sagt, at man vil tage til London for at lære at lave naturprogrammer. Hvorfor i alverden dog det? Vi har jo Søren Ryge!

Der er eksempelvis ingen grund til at efterligne BBC’s ”Den blå planet II”(6:7), der i torsdags blev sendt lige efter Ryges besøg på Færøerne med den nordiske musikergruppe Dreamers’ Circus. Hvor det danske program var præget af en særdeles velmotiveret og veldisponeret musikalsk lydkulisse, var det engelske præget af meningsløs underlægningsmuzak. Forskellen var så markant, at den nødvendigvis må peges ud her, selvom jeg godt ved, at det ikke er første gang.

Jeg ønsker hermed at mobilisere respekt for den gode musik og dens omhyggeligt skolede udøvere. BBC’s fantastiske naturfotografer fortjener en lignende respekt. Er de virkelig blevet så vant til at få deres optagelser klippet i stumper og stykker og redigeret sammen med intetsigende muzak, at de finder det i orden? I Ryges udsendelser redigeres billeder og lyd umærkeligt. Som en god oplæser forstår at gøre det, når det ikke høres, at bogens blade vendes.

Et andet eksempel på, hvordan tv-unoder i nævnte BBC-stil har bredt sig på danske tv-kanaler, kan til hverdag ses og høres i DR 1’s såkaldte antikmagasin ”Under hammeren”. Det er i længden enerverende med de evindelige klip fra det ene auktionshus til det andet. Vi lades tilbage med uafsluttede handlingsforløb. Ironisk nok kaldes den slags ”kunstgreb” for cliffhangers.

Dertil kommer, at vi alt for tit ikke får tid til at se de omtalte genstande. Programmerne virker oppustede og har ringe oplysningsværdi. Vi efterlades med forstemmende indtryk af, at ”Under hammeren”, i påfaldende lighed med andre antikmagasiner, først og fremmest er lavet som reklame for auk-tionshusene. Betegnelsen ”reklame” kommer af det latinske reclamare, der betyder at råbe igen. Og råbt og hamret igen og igen, det bliver der!

Jeg har tidligere hævdet, at jeg godt kan lide gentagelser af den enkle grund, at de sjældent er det, fordi omstændighederne altid er nye. Men det kommer selvfølgelig an på, hvad der gentages. Gode tv-udsendelser er kun gode, hvis de som Søren Ryges tåler gensyn.

Men selvfølgelig, vi kan da altid bare lukke. Så kan de lære det – eller kan de

Leif Hjernøe er forfatter og foredragsholder.