Ny podcast om etik er en særdeles velkommen vejviser i en demoraliseret tid

Det er ikke altid, at ærlighed varer længst. Hvad man ikke ved, har man ikke ondt af – eller hvad?
Det er ikke altid, at ærlighed varer længst. Hvad man ikke ved, har man ikke ondt af – eller hvad? Foto: Modelfoto/Iris/Ritzau Scanpix

”Man skal sige sandheden, men man skal ikke rutte med den!”. Sådan lyder et udtryk, der efter sigende er formuleret af den legendariske rejsebureaustifter Simon Spies (1921-1984). Jeg vælger at forstå bemærkningen som en advarsel om, at det ikke altid er tilrådeligt at sige alt, hvad man ved. Det kan i visse tilfælde anbefales at udvise den form for respekt, der også kaldes for en hvid løgn.

”At sige sandheden og intet andet end sandheden, så hjælpe mig Gud!”, er en ed, der ofte kan høres i film, hvor en retslig handling finder sted. Med højre hånd hævet og den venstre hvilende på en bibel afgives et løfte, som det strengt taget er umuligt at holde.

Gang på gang viser det sig, at sandhedsvidner med eller mod deres viljer kan være upålidelige. Sandheden er tit mere subjektiv og relativ, end vi bryder os om. Vi kan ufrivilligt komme til at stikke en hvid løgn.

For at undgå at blive fanget i en sådan fejltagelse er det så, at advokater, politikere og ledere inden for erhvervslivet økonomiserer med meddelsomheden. Hellere sige for lidt end for meget. For meget kan ligefrem forvirre, mistænkeliggøre og svække et udsagn. En samtale kan blokeres, hvis alle forhold skal belyses. Det er ikke altid, at ærlighed varer længst. Hvad man ikke ved, har man ikke ondt af – eller?

Hvordan en sådan erkendelse kan skabe vanskelige moralske dilemmaer, kan man nu få nuanceret belyst i Kristeligt Dagblads nye lydserie med titlen ”Det Etiske Kompas”. Den kan findes på nettet, og har man personlige problemer med hvide løgne, følelsesliv og moralske skrupler, så kan programmet kontaktes direkte via mail.

Serievært StinNe Andreasen har samlet et panel, der kan give vejledning i dilemma-løsning. Det består i den første uge af domprovst Anders Gadegaard, psykolog Mattias Stølen Due og tidligere chefkonsulent i Ældre Sagen Margrethe Kähler.

Dilemma-eksemplerne tydeliggør, hvor næsten trivielt det er, at vi af hensyn til den gode stemning i familien og venskabskredsen dagligt smålyver for hinanden. Er vi konfliktsky, når vi holder vores ærlige mening for os selv? Hvordan leve med den dårlige samvittighed, det kan afstedkomme? Hvor pinagtigt er det ikke at skulle erkende, at hvide løgne ikke altid skyldes omsorg for andre? Sådan lyder spørgsmålene. Vi lyver ofte for os selv. En hvid løgn får da karakter af selvbedrag.

En særlig belastende situation opstår, når eller hvis en hvid løgn afsløres. Det kan i ekstra høj grad skabe misstemning at erfare, at man ikke er værdig til at høre sandheden. Alvorligst kendes det dilemma, der opstår, når en læge skal afveje, hvorvidt en patient skal have ”ren besked” eller må skånes for oplysning om en livstruende sygdom. Svært er det også at bedømme, om man skal fortælle sin ægtefælle om utroskab eller ej. Så er der brug for at sætte kursen med et etisk kompas som en særdeles velkommen vejviser i en demoraliseret tid.

Leif Hjernøe er forfatter og foredragsholder.