At sanse og samle for at folde fantasien ud

mediekommentar

0P1-priogrammet “Stedsans” med værten Susanne Sommer (billedet) lærer lytterne at åbne øjnene for hinanden, for kulturen og naturen.–
0P1-priogrammet “Stedsans” med værten Susanne Sommer (billedet) lærer lytterne at åbne øjnene for hinanden, for kulturen og naturen.–. Foto: Agnete Schlichtkrull/DR.

Påskeugen venter forude med mange medietilbud om underholdning af især børn og unge. På den måde ligner de kommende påskeferiedage efterårsferien. De tider er for længst forbi, hvor helligdage var ensbetydende med lukkede biografer og forlystelsesparker.

Det sidste skal ikke beklages her. Kun må det ønskes for alle generationer, at de giver sig tid til at vise hinanden opmærksomhed, at mødes i vores kirker og museer, at besøge fritidsboliger og at gå ud i naturen for i fællesskab at lytte til betydningsfulde ord og fugle, der synger med hver sit næb.

Radioen kan lære os det i P1s Stedsans. I går var det således meget givende at følge med programvært Claus Berthelsen på besøg i Krokodille Zoo på Falster, hvor Rene Hedegaard drager omsorg for 23 arter af de eksotiske dyr. Samtidigt gør han en imponerende indsats for at redde dem fra at uddø.

LÆS OGSÅ: Det bevaringsværdige kræver tid og kræfter

I sidste uge var Stedsans-vært Susanna Sommer på besøg i min østjyske hjemegn, nærmere betegnet i landsbyen Malling mellem Aarhus og Odder. Lytterne blev her præsenteret for et særdeles børnevenligt eksempel på, hvad det lokale projekt Sted+Sans går ud på:

Skolebørn fra fem kommuner i Region Midtjylland udforsker deres lokalområde, byernes historie og stedernes helt særlige stemning, lugt, lyd og følelse. Medvirkende var skoleklassen 6. X fra Malling Skole og den såkaldte byvandrer Pernille Helberg Stentoft.

Livligt fortællende og spørgende blev der sanset og samlet under ophold på gamle bygningstomter, i Malling Kirke og efterskolens cykelskur. Sidstnævnte er tegnet af ingen mindre end Københavns Rådhus arkitekt, Martin Nyrop, og stod i 1906 på hovedstadens rådhusplads. Der blev under vandringen igen og igen appelleret til, at børnene lukkede øjnene for så meget desto bedre at kunne lytte og samtidigt føle med åbne hænder. Også et meget oplysende besøg i en af egnens ældste biografer Malling Bio fik lytterne med.

Dette stykke biografhistorie får mig her til at anbefale seneste udgave af P1s Filmland, hvor følgende væsentlige spørgsmål stilles: Hvad skal kendetegne en god børnefilm?

Svar: Den skal udfolde børns fantasi, byde på fantastiske rejser uden indbyggede forklaringer på alting. Der skal være noget at gætte på. Ikke bare være hjerneføde til bagsædebørn. Ikke bare være en billig babysitter, men være noget virkeligt at tale om. Børnefilm skal kunne både underholde, give oplevelser og dermed stof til eftertanker. Publikum skal for en stund kunne glemme sin egen eksistens ved at træde ind i et magisk rum. Det eventyrlige er dér vigtigere end det moraliserende.

Med kløgt, mod og varme er det vigtigt at skabe intelligente alternativer af høj kvalitet til overproduktionen af kaloriefattige, ligegyldige og fladpandede film. Man skal tro på, at publikum også har en fantasi, og at film kan fremstille meninger, der giver mening alt dette burde vel også gælde for voksenfilm!