Sarah Hockeymom og mellemregningernes supertirsdag

Det har næppe forbigået ret manges opmærksomhed, at vi i forgårs passerede en ganske særlig dag, nemlig det amerikanske præsidentvalgs supertirsdag

Kurt Strand anmelder Radio & Tv
Kurt Strand anmelder Radio & Tv Foto: .

Traditionen tro blev dagen dækket intenst med reportager, analyser og billeder i samtlige nyhedsmedier fra tidlig morgen til sen aften.

LÆS OGSÅ: Palin holder døren åben for præsidentdrøm

Men strengt taget er supertirsdag en mellemregning, som P1 Debats Søren Carlsen udtrykte det i en diskussion om den overvældende dækning af Republikanernes udpegning af en kandidat til præsidentvalget i november. Dét synspunkt fik støtte af afdelingsforstander Hans-Henrik Holm fra Journalisthøjskolen i Århus; dækningen af primærvalgene i USA giver, sagde han, et skævt billede af verden, et skævt billede af USAs betydning i verden i dag.

Ikke overraskende blev Holm imødegået af Mads Fuglede, som er én af flere USA-eksperter med hyppig radio- og tv-optræden i et amerikansk valgår. Fuglede ville ikke anerkende USAs dalende betydning men var dog enig i, at lande som Kina, Indien og Brasilien burde fylde langt mere i danske medier, end det er tilfældet i dag.

NÅR DET ALLIGEVEL er mellemregningerne fra den anden side af Dammen, som dominerer, er forklaringen blandt andet, at en amerikansk valgkamp er spækket med kontante konflikter, rappe replikker og fatale fortalelser. Den har, udtrykt på journalistdansk, med sin indbyggede dramatik, identifikation og fascination, det hele, og derfor prioriterede DR 2 på supertirsdagen da også en halvanden times Dokumania om og med Sarah Palin.

Britiske Nick Broomfield forsøgte i et snedækket, dybfrossent og isglat Alaska at få sat ord på Palin, men talelysten blandt gamle skolekammerater, venner og familie var temmelig begrænset. Undervejs mistede én endda sit job; angiveligt fordi han havde talt med den britiske journalist. Hovedpersonen selv ønskede heller ikke at lade sig interviewe, og end ikke med en Michael Moore-inspireret megafon lykkedes det at få hende til at stille op.

Broomfield mestrede i sin film en nysgerrig, ikke-fordømmende tilgang til sin historie om kvinden, der kalder sig selv hockeymom. Og med netop nysgerrigheden som drivkraft lykkedes det at skabe et fint portræt af Sarah Palin og hendes forsøg på at repræsentere alt det modsatte af den herskende Washing-ton-elite. Hun repræsenterer alt det, vi går og laver til daglig, lød det for eksempel fra den fåmælte, lokale våbenhandler i hendes hometown, Wasilla.

FREM TIL OKTOBER sidste år var Palin potentiel præsidentkandidat ved dette års valg, men hun valgte ifølge egne udtalelser sin førsteprioritet, nemlig familien. Jævnligt spekuleres i, om hun i stedet satser på 2016 men uanset hvad Sarah Palin ender med at prioritere, rummer hendes historie en god del af forklaringen på, hvorfor selv mellemregninger fylder meget i danske medier i et amerikansk valgår.

For som Nick Broomfield tørt konstaterede hen mod slutningen af sin Palin-film:

Uanset om hun stiller op, er det forbløffende, så tæt hun allerede er kommet på Det Hvide Hus.

Kurt Strand er journalist og forfatter