DR K genudsender i denne tid den tyske dokumentarserie fra 2015 ”Bibelens gåder”. Forleden var der et afsnit, der drejede sig om den kontroversielle engelske egyptolog David Rohl, der mener at kunne bevise, hvor ruinerne af Babelstårnet befinder sig.
På torsdag handler det om den amerikanske epidemiolog John Marr og dennes utraditionelle tydning af Biblens beretning om Egyptens 10 plager: vand til blod, frøer, myg, fluer, kvægpest, bylder, hagl, græshopper, mørke og død.
Udsendelserne er interessante, fordi de ofte tager udgangspunkt i tolkninger af de forjættende bibel-hebraiske skrifter, skrevet med et såkaldt konsonant-alfabet, det vil sige ved hjælp af 22 bogstaver, hvoraf ingen er vokaler.
Det giver anledning til flertydige udlægninger af, hvordan ord og navne skal forstås og udtales. Det kan eksempelvis være afgørende for udfaldet af forsøg på at bestemme, om et moderne bynavn dækker over betegnelsen Babylon.
Det er en lang indviklet historie, som der ikke er plads til at gennemgå her. Kun skal det påpeges, hvor praktisk det er, at vi i vores skrift- og talesprog betjener os af vokaler.
Den skotsk fødte skuespiller Tom McEwan fortalte engang, hvordan han i en slagterbutik var kommet i vanskeligheder, fordi han endnu ikke havde lært sig at skelne mellem vokalerne i kylling, kælling og killing.
Jeg kom til at tænke på disse forhold under aflytning af lørdagens udgave af P1’s ”Bagklog”, hvor programvært Esben Kjær havde besøg af erhvervsmanden Morten Albæk. De diskuterede blandt andet folkeskolens problemer med elevers voldelige opførsel over for tilsyneladende magtesløse lærere.
Det blev til en præcisering af forskellen mellem autoritær og autoritativ pædagogik. Fra sort til sart skole. Fra sært til surt. Jeg kunne ikke lade være med at notere det finurlige ved disse vokalskifters nuancer.
Det bragte mig til at fundere over, om vi ikke mangler et mere positivt ladet ord som sirt. Det findes faktisk eller lader sig logisk danne i slægtskab med glosen sirlig og den gamle glose for pryd og pynt: forsiring.
Sir er afledt af der tyske Zir, som kendes fra sjette vers af Peter Fabers julesang fra 1848 ”Højt fra træets grønne top”, hvoraf de første fire linjer af sjette vers lyder: ”Træets allerbedste Zir/ Skal min Villiam have;/Paa det blanke Guldpapir/ Maa du gjerne gnave”.
På nettet kan man ellers finde, at visse ernæringseksperter benytter betegnelsen sirt om sunde fødevarer som ekstra jomfruolivenolie, kapers, rødløg, persille, grønkål, valnødder, jordbær, chili, kakao, grøn te, kaffe, nødder, bær og rødvin.
Som det hedder: ”Den videnskabelige verden er blevet lettere overrasket over den seneste forståelse af middelhavs-kosten som værende mere effektiv end at tælle kalorier, når det drejer sig om at opnå vægttab, og med større effekt end medicin, når det gælder om at undgå sygdom”.
Sirt, ikke
Leif Hjernøe er forfatter og foredragsholder