Prøv avisen
Mediekommentar

Science fiction-kirken

Scientology blev grundlagt af Lafayette Ronald Hubbard, en tidligere, ret middelmådig science fiction-forfatter med en lidet glorværdig karriere som ubådskaptajn under Anden Verdenskrig. Foto: Scanpix

Scientology Kirken nyder ikke den bedste presse. Den har ry af en hjernevaskende og pengegrisk kult. Et bizart foretagende, som lokker mennesker til at slippe den kritiske tænkning og åbne tegnebogen

Man må nok sige, at ”Dokumania” mandag aften på DR 2 ikke gjorde noget for at afkræfte det billede. Titlen ”Scientologys religiøse fængsel” lagde ligesom op til det. Har ”Dokumania” imidlertid dokumentationen i orden, er Scientology Kirkens dårlige ry fuldt fortjent.

Tag nu grundlæggeren, den profetiske ypperstepræst L. Ron Hubbard. En science fiction-forfatter, som efter en lidet glorværdig karriere som ubådskaptajn under Anden Verdenskrig blev assistent hos en praktiserende satanist.

Senere skrev Hubbard sit hovedværk ”Dianetik - Den moderne videnskab om mental sundhed”. Bogen handler om, hvordan man frigør sit potentiale, befrier sig fra hæmmende magter og bliver et nyt menneske for ikke at sige et overmenneske.

Scientologer tror på flere niveauer af mental forbedring, og på det øverste niveau er man faktisk overmenneskelig eller, som kirken sikkert selv vil mene, endelig sandt og fuldt menneske. Scientology bærer jo videnskaben i navnet, men Hubbards teorier vandt ingen genklang i de videnskabelige miljøer, hvilket ikke hindrede, at tankegangen havde betragtelig fremgang.

Pengene fossede ind, og Hubbard gjorde sit for undgå skattens skarpe klo. Berømtheder frekventerede kirken, og i dag har Scientology Kirken sine mest kendte tilhængere i Hollywood-stjernerne Tom Cruise og John Travolta. Sidstnævnte forklarede noget troskyldigt, at Scientology udmærkede sig ved at gå ind for en verden uden krig, kriminalitet og sindssygdom.

Nu er der vist ikke mange, som ligefrem går ind for krig, kriminalitet og sindssygdom, men sund skepsis tilsat noget livserfaring tilsiger, at krig, kriminalitet og sindssygdomme ikke forsvinder med scientologisk hokuspokus. Paradis som selvhjælpsprojekt er svært at tage alvorligt, og krig, kriminalitet og sindssygdom vil sikkert vare så længe, som den gamle verden står.

Men det kan heller ikke nægtes, at Scientology har givet mange en succesoplevelse, og uagtet, at de færreste er organiserede scientologer, er der noget såre genkendeligt i tankegangen. Religionen som middel og min succes og fremgang som målet.

Scientology vil fortælle, hvordan man vinder hele verden og det perfekte liv. Kristendommen siger derimod, at den, som mister sit liv, skal finde det. Scientology har et slags kors som symbol, men der er ikke meget kors i teologien, selv om omkostningerne ved medlemskabet, både de pekuniære og de mentale, nok kan være et tungt kors.

På et stort møde i Florida, hvor forsamlingen af scientologer anført af Tom Cruise saluterede et billede af L. Ron Hubbard, taltes der henført om det ekstraordinære liv. Man kan måske sige, at Scientology forkynder X-factor til folket. Det kan lyde besnærende, hvor meget det end er science fiction og varm luft.

Jesper Bacher er sognepræst