Skal det kun handle om tid og penge?

IDÉGRUNDLAGET – også kaldet konceptet – for genudsendelserne af DR 1’s seks år gamle sene eftermiddagsprogrammer under fællestitlen ”Antikduellen” er tydeligvis hentet fra den britiske dokumentarserie ”Antiques Road Trip” (BBC 2010). De engelsksprogede udgaver fra 2017 kan til interessant sammenligning for tiden ses på DR 1 om formiddagen under fællestitlen ”Antikkrejlerne”.

Jeg skal her ikke lægge skjul på, at jeg efterhånden er blevet allergisk over for den sært fantasiløse ukritisk udstrakte brug af tv-konkurrencer. Det har jeg imidlertid så tit mere end antydet i disse spalter, at der ikke også i denne omgang skal gentages nogen kritik i den sammenhæng. Kun dette hjertesuk: Lad dog seerne få lov til at se og høre om årsagerne til emnernes æstetiske kvaliteter.

Lad os i stedet for påvisninger af signaturer, logoer og firmastempler få noget at vide om karakteristiske stiltræk, farveholdninger og nuancerne i genstandenes formsprog samt de materialevalg og fremstillingsmetoder, de er resultater af.

KORT SAGT: Lad os høre noget om så vel historisk betingede som tidløse skønhedsbegreber og ikke altid kun noget om rekorder, tid, alder og penge.

Hvorfor skal sidstnævnte vurderingsværdier tilmed måles under stressende tidspres? Som om kvalitet og hurtighed er afhængig af hinanden.

Det er urimelige vilkår, når seerne først og fremmest underholdes af at følge, hvordan antikvitetseksperter hæsblæsende rejser på kryds og tværs over hele landet for at besøge både herregårde og små antikvitetsbutikker på jagt efter netop det fund, der kan indbringe den største fortjeneste på en afsluttende auktion.

Alle disse betragtninger er affødt af det nyeste eksempel på tv-konkurrencementalitet i den serie, der nu kan ses hver onsdag i bedste sendetid under den finurligt stavede fællestitel ”MesterSkaberne”. Otte par skal i seks udsendelser på så kort tid som muligt for eksempel forvandle gamle fyrretræsborde til nye møbler og ombygge slidte stole til reoler eller kabeltromler til bænke.

IDÉERNE ER et langt stykke ad vejen udmærkede og deltagerne åbenbart veluddannede til at løse opgaverne. Men hvordan de udføres, og hvilke overvejelser og metoder der vælges, får vi kun glimtvis demonstreret. Der bliver eksperimenteret med anderledes former og konstruktioner, men vi får ikke besked om værktøj og deres håndtering. Om næste onsdags program lyder det meget typisk i foromtalen:

”Gamle teakhylder skal forvandles til opfindsomme lamper, når parrene dys-ter i den lille kreative opgave. Her gælder det om at komme på en god idé, hvis man vil vinde en fordel. Og så bliver parrene pressede til at se muligheder i alt det, vi andre smider ud (...). Det bliver alvor i værkstedet, når dommerne hver gang skal sende et par ud af konkurrencen (...) – et koncept, der minder en anelse om et andet kendt og elsket program fra tv-kanalens hånd.”

Kun en anelse

Leif Hjernøe er forfatter og foredragsholder.