Prøv avisen
Mediekommentar

Skal folkebiblioteker og folkekirken fornyes?

Foto: Jens Nørgaard Larsen/Ritzau Scanpix

Leif Hjernøe

Dette er en kommentar, og teksten er et udtryk for skribentens egen holdning.

Kan man overhovedet adskille hensynet til brugere og materialer sådan, at der nu også skal tilbydes såkaldte ammecafeer og kurser i rygestop på bibliotekerne?, spørger Leif Hjernøe

SOM DET FREMGIK af radioens nyhedsudsendelser i går morges, så sker der meget rundtom i landets biblioteker. Det bliver til 22.000 arrangementer om året. Der gøres et stort og prisværdigt arbejde for ”at favne det brede publikum”. Det betyder, at man for eksempel er i fuldt sving med at tilbyde såkaldte sundhedsfremmende aktiviteter. I Viborg indebærer det, at der er sat børneyoga på programmet.

Så har man hørt det med. Med al respekt: børneyoga på folkebiblioteker? Interessant og meget sigende om denne udvikling var argumentet, som også begrundede anden mødevirksomhed: ”Jo, for når man nu alligevel er på et bibliotek, så kan det jo være, at folk kan finde på at låne bøger med hjem.” Holdningen er den, at bibliotekerne skal være, som det blev sagt ”mere bruger- end materialeorienterede”.

Det lød umiddelbart ganske sympatisk, fordi der i den sammenhæng også blev talt om folkebibliotekerne som ”pladser for upolitiske frirum”. Men ved nærmere eftertanke melder dette spørgsmål sig: Kan man overhovedet adskille hensynet til brugere og materialer sådan, at der nu også skal tilbydes såkaldte ammecaféer og kurser i rygestop?

DISKUSSION HEROM er under alle omstændigheder betydningsfuld. Der er tale om et problemkompleks, som er højaktuelt inden for en anden folkelig institution, hvor der helt parallelt også og endda meget heftigt diskuteres, hvordan man bedst kan favne det brede publikum: folkekirken. Det fremgik med al ønskelig tydelighed af onsdagens ”P1 Debat”: Skal folkekirken fornyes? Det var spørgsmålet. Udgangspunktet var og er, at sognepræst Annemette Norsker i Høsterkøb er begyndt at spille Bob Dylan, Simon & Garfunkel og at forkorte gudstjenesten. På den måde er antallet af kirkegængere blevet seksdoblet.

IFØLGE UDSENDELSEN har denne positive udvikling ført til en bogudgivelse, som menighedsrådet har sendt til alle andre kirker. Er det bedrevidenhed, eller er kirkerne for dårlige til at glæde sig over andres succes? Og er moderne musik en ”tivolisering” af kirken, som er helt unødvendig? Skal folkekirken overhovedet forny sig?

Programvært Kristoffer Meinert fik meget hurtigt det største besvær med at styre debattørerne, der ud over Annemette Norsker også bestod af sognepræst fra Lynge-Uggeløse Marie Høgh, kirkehistoriker Rasmus H.C. Dreyer og domprovst i København Anders Gadegaard.

DA LYTTERNE som sædvanlig var indbudt til ”at komme med indspark til debatten”, viste det sig hurtigt, at tre kvarter var alt for snæver en tidsramme. Deltagerne havde så meget på hjerte, at samtalerne kulminerede i en vist egentlig meget typisk for dansk kirkeliv særdeles temperamentsfuld meningudveksling, for nu at sige det pænt.

Jeg kan her ikke lade være med at citere udgangsordene fra gårsdagens radiomorgenandagt: ”Glæd jer med de glade, græd med de grædende.” (Romerbrevet, kapitel 12, vers 15).

Leif Hjernøe er forfatter og foredragsholder.