Skoletragedie: Verdens mest magtfulde mand sætter sin lid til Gud

Præsident Obama trådte i weekenden frem på TV og udtrykte sin sorg over massakren i Newtown. Han henviste blandt andet til Gud som livets øverste instans, hvilket man aldrig ville opleve den danske statsminister gøre

Præsident Barack Obama var tydeligt berørt af drabene på 20 skoleelever i den amerikanske by Newtown i hans tale i weekenden.
Præsident Barack Obama var tydeligt berørt af drabene på 20 skoleelever i den amerikanske by Newtown i hans tale i weekenden. Foto: .

Der hviler et skær af bevidstløs gentagelse over tv-dækningen, når en stor tragedie er sket. Denne gang har den ramt en skole i byen Newtown i USA, hvor børn og lærere er blevet dræbt af en sindsforvirret svært bevæbnet mand. Vi ser de bestyrtede mennesker, vi lytter til politifolks formanende ord, og vi hører beretninger om, hvordan modige mennesker midt i kaos redder små børns liv. De sidste helte har ikke levet endnu.

Men derudover har vi oplevet noget, der bestemt er relevant for alle. Vi har oplevet præsident Barack Obama træde frem og tale om ulykken, kærligheden til vore børn og ikke mindst forsikringen om, at han vil bede for alle, der er ramt. Det er jo ikke første gang, vi hører en amerikansk præsident henvise til Gud, men i en så tragisk anledning får det særlig betydning.

Man behøver nemlig bare tænke på, hvad en dansk statsminister i en lignende situation ville træde frem og sige i fjernsynet. Hun ville sige noget i retning af, at hendes tanker går til de efterladte, og at hun føler dybt med dem. Men hun ville ikke kunne henvise til noget andet end sine egne følelser. Hun ville så at sige være den sidste instans i talerækken og dermed symbolet på, at i hendes verden i den danske sekulære verden må vi nøjes med menneskelig kraft, selv når den har spillet fallit.

Mange vil mene, at dette er ideelt, og at vi jo netop ikke vil vide af en Gud, der på nogen måde står i ledtog med den politiske magt. Men interessant er det jo, at når Obama nævner Gud i sin tale til en chokeret befolkning, fremstår han netop som den ydmyge på posten og ikke som én, der blander sin magt sammen med Guds vilje. I stedet udstråler han en erkendelse af, at der går en grænse for hans herredømme, og hvis han hvilket alt jo foreløbig tyder på formår at holde tingene adskilt, kan han være eksemplet på, at selv den mest magtfulde mand i verden i sidste ende må forlade sig på forholdet til Gud. Obama henviser til Gud som livets øverste instans, alt imens hans politik skal forblive i de verdslige rammer, og mens grænsen jo kan være problematisk flydende, er der i tragediens øjeblik noget uhyre meningsfuldt ved, at et lands leder kan referere til andet end blot sine egne følelser.

Weekendens tv-klip med Barack Obama viser således, hvordan rummet menneskene taler i kan blive meget lille i et så sekulært samfund som det danske. Der er kun sørgelige ting at sige om endnu et skoleskyderi i USA, og man kan til hver en tid diskutere, om vi har brug for flere døgns gentagelser af de samme skrækkelige detaljer.

Men vi har til gengæld brug for at høre, hvordan en amerikansk præsident i kraft af sin tro på Gud kan tale om et håb og en større instans end han selv, når intet menneske aner sit levende råd. Han kan tale ind i et rum, som herhjemme er blevet opløst, og en dansk statsminister ville ikke slippe godt fra at forsøge at genskabe det. Vi har afskaffet Gud for at få mere plads til at være os selv. Men sandheden er jo, at vi får mindre.

Sørine Gotfredsen er præst og journalist