At findele og udjævne, at opsplitte noget sammensat til noget ensartet, er at homogenisere. Når det drejer sig om mælk, så betyder det, at fløden ikke lægger sig øverst. Den indgår i hele substansen, sådan at man ikke behøver at ryste mælken, inden den drikkes.
Det sidste gjorde man i gamle dage, hvis man da ikke forsigtigt hældte det øverste fra for at kunne benytte det som kaffefløde. I min barndom var mælkeflaskerne lukket af en kapsel, der var så tynd, at mejserne fandt ud af at hugge sig igennem for at kunne guffe i sig af flødelaget, især når det var frosset om vinteren.
Alt det og mere til mindedes jeg, da jeg onsdag aften så et afsnit af DR 1’s serie ”Godsejerne”. Det skyldtes indslaget med Sanne og Svend Brodersen fra avlsgården Gram Slot. Især demonstrationen af deres salgssucces i forbindelse med at uddele smagsprøver på uhomogeniseret mælk gjorde indtryk.
Jeg genkendte kundernes smagsoplevelser. Hvis ikke man selv har prøvet det, så ved man ikke, hvordan mælk egentlig smager. Uhomogeniseret økologisk sødmælk vil altid minde mig om min krigsbarndom i stuehuset til en nedlagt landbrugsejendom syd for Aarhus.
Det bedste ved ”Godsejerne” er mødet med de ansvarsbevidste, idérige, opfindsomme og risikovillige beboere af de store bygninger. Man er på fornavn. På Møllerup Gods eksperimenterer Anne Sophie og Stig med at dyrke hamp – vel at mærke til at udvikle fødevareprodukter med!
Hos Kristian og Maria på Ausumgaard kunne man overvære modtagelsen af 50.000 nye kyllinger. Seerne blev beroliget med en bemærkning om, at de fra transportkasserne ganske enkelt lod sig hælde som bunker af pippende små gule bolde ud på staldgulvet – helt uden at komme til skade.
Det lidt negative ved serien er, at den også kan ses som et eksempel på mange af tidens tv-programmer. De fabrikeres ud fra samme principper, som dem der kendetegner mange homogeniserede fødevareprodukter: fint snittet salat, hakkekød, pureer, æblemos og postejer.
DR 1-serier som ”Under hammeren” og ”Skattejægerne” er eksempler på, hvordan seerne med utallige klip frem og tilbage forledes til at opleve sammenhænge, der ikke eksisterer i virkeligheden. Det uensartede gøres ensartet.
Udsendelserne virker oppustede og er af ringe oplysningsværdi. Sådan også med mange nyhedsudsendelser. Krig, politik og sport bliver ét fedt.
Da jeg i ”Godsejerne” mødte Sanne og Svend Brodersen kunne jeg heller ikke lade være med at tænke på den fyldige og meget givende udgave af P1’s serie ”Fra Gedser til Skagen”, der blev sendt i sommeren 2015. Den 29. juni var det meste af en time afsat til at handle om Gram Slot.
Susanna Sommer havde tilrettelagt et klassisk radioprogram, der gav gedigen besked om, hvordan Sanne og Svend Brodersen havde overtaget den forfaldne avlsgård, som nu fremtræder i mørkerødt puds med en koncertsal, der i dag fungerer som egnens kulturcenter.
Leif Hjernøe er forfatter og foredragsholder