ELEFANTIASIS ER EN medicinsk betegnelse for forstørrede legemsdele. Den er også brugt nedsættende om visse former for moderne malerier og skulpturer, som fremstilles i store formater på bekostning af det kunstneriske indhold. Elefantsyge værker synes at afspejle en tidstypisk vækstkultur og konkurrencementalitet, der udfolder sig hæmningsløst under devisen ”jo større og jo mere dominerende, desto bedre”.
Som faguddannet sølvsmed fra 1950’erne har jeg observeret, at en hidtil forsømt indstilling ser ud til at genfinde en vis indflydelse. Kunsten at kunne se det store i det små udfolder sig som reaktion på den industrialiserede verdens elefantastiske overforbrug af både menneskelige og materielle ressourcer.
En ny og mere ansvarsbevidst forståelse og sans for det nærværende og mere naturligt proportionerede vinder frem. Man behøver ikke at rejse kloden rundt for at møde det fremmedartede og/eller sjældne.
Når det hævdes, at ”Djævelen ligger i detaljen”, så betyder det for eksempel, at små i første omgang oversete handlinger kan få alvorlige følgevirkninger senere. Det har mange forbrydere måttet sande. Helt omvendt kan det forholde sig sådan, at det guddommelige ligger i de detaljer, der afgør om en genstand eller en begivenhed har en ønskværdig kvalitet eller ej. Helt uafhængigt af størrelse og pris.
Alle disse betragtninger er affødt af et flere timer langt besøg, jeg heldigvis i det tidlige, lune efterår nåede at aflægge på den meget roste udstilling ”Magtens smykker”, der blev vist i Museet på Koldinghus fra den 6. maj til den 21. oktober. Som der stod i foromtalen:
”Rang, rigdom og idealer kan afkodes i de smykker, som samfundets mægtigste mænd og kvinder har båret. Smykker kan dermed fortælle om historiens skiftende styreformer, magtforhold, stiludtryk og krops- og kønsopfattelser.”
Det var på den baggrund, jeg med særlige forventninger torsdag aften tændte for udsendelsen ”Smykker – Kongerøgelse og kendisser” på DR K. Den tog udgangspunkt i udstillingen på Koldinghus, men blev altså trist nok sendt efter dens lukning.
For en gangs skyld blev der i en udsendelse om kunsthåndværk vist mange nærbilleder sådan, at man for det meste fik tid til at se ordentligt efter. Desværre så man kun glimtvis, hvordan smykker fremstilles. Det har altid undret mig, at arbejdende hænder ikke benyttes som oplagte tv-emner.
”Smykker fortæller den lille historie om livets store begivenheder.” Sådan hedder det så rigtigt i indledningen til næste uges udsendelse, der allerede kan ses på nettet. Den handler meget sympatisk om, hvordan vi alle kan opleve kunsten i at kunne se det store i det små. Som vores Dronning sagde: ”Smykker kan have sjæl.” Ja, og – som det fremgår af udsendelsen på torsdag – give identitet. Indirekte kritiserer programmet dermed den diskriminerende immigrant-smykkelov for at være smålig i forhold til den store flygtningedebat.
Leif Hjernøe er forfatter og foredragsholder.