”OG FÆDRE, gør ikke jeres børn vrede, men opdrag dem med Herrens tugt og formaning,” sådan hedder det i Efeserbrevet fra Det Nye Testamente.
Man kan ganske vist blive lidt betænkelig ved at citere det offentligt. Det kunne jo opfattes som en opfordring til at lade hånt om afskaffelsen af revselsesretten, og der er i forvejen mediefokus på de dulgte sider af de kristne miljøer. Men Herrens tugt og formaning kan ikke ligestilles med korporlig afstraffelse eller revselse. Det er snarere et udtryk for, at et barn skal opdrages til at være under anden myndighed end sine egne griller og begær.
Den bibelske formaning kom til mig, mens jeg søndag aften så ”Sådan opdrager du dit barn –hvor svært kan det være?” med standupkomikeren Torben Chris. Standupkomikere kan være et anstrengende folkefærd, men Torben Chris fremstod som en jordbunden mand og inderligt træt af, at moderne børneopdragelse var blevet en videnskab med en hærskare af eksperter og bjerge af litteratur.
TORBEN CHRIS VILLE HAVE den sunde fornuft tilbage på banen og gøre opdragelse nem og overskuelig. Torben Chris undlod dog ikke at konsultere en kendt ekspert i skikkelse af familieterapeuten Lola Jensen. Hun besøgte Torben Chris på bopælen, og Lola Jensen fik lov at bedømme, hvordan komikeren omgikkes sin lille datter.
Lola Jensen fortalte, at før 1960’erne byggede vi på kæft, trit og retning, ro, renlighed, regelmæssighed og Gud, konge, fædreland. Lola Jensen beklagede ikke, at kæft og trit var gledet ud af de flestes børneopdragelse, men ”hvor er det synd, at retningen røg med”.
Og nu handlede hendes arbejde om at hjælpe forældre til at få retningen tilbage. Tabet af de andre treklange blev ikke kommenteret. Ro, renlighed og regelmæssighed har vel også overlevet i andre former, men hvad med Gud, konge og fædreland som ledetråd i børneopdragelsen? Det blev forbigået i tavshed.
GUD, KONGE OG FÆDRELAND angav en orden og en sammenhæng, men hvad er der kommet i stedet? Det kan i hvert fald være såre sundt med Gud i himlen frem for Gud i navlen, og et fædreland med landsmænd frem for foreninger af ligesindede.
Torben Chris besøgte forskellige familier. En af dem sværgede til en minimalistisk livsstil med hjemmeundervisning og kvantitetstid. Man bemærkede dog, at hjemmet ikke var mere spartansk, end at det rummede flere Apple-computere. En anden familie viede meget tid til børnenes interesse for badminton.
Børnene var kommet på eliteniveau, men forældrene tilbragte også, jeg ved ikke hvor mange timer i sportshallen. Noget af et offer. Selv elsker jeg nu mine børn uden at elske deres interesser.
Mens Torben Chris plæderede for enkelhed og sund fornuft i børneopdragelse, tænkte jeg, at man også, om ikke kun, kan omtale opdragelse som sund social kontrol.
Social kontrol er ellers gået hen og blevet et forkætret udtryk, men ret beset er social kontrol noget, forældre skal øve for at gøre børnene i stand til at øve social selvkontrol. Det gør søde børn og civiliserede voksne.
Jesper Bacher er sognepræst.