Sørine Gotfredsen: Fortiden kan ikke lære os at bruge ipad, men den kan lære os, hvad synd er

Det er godt, at vi lever med et mere afslappet syn på det seksuelle end på Augustins tid, men det betyder ikke, at kroppen blot er blevet vores ven, skriver Sørine Gotfredsen

Forfatter Carsten Jensen medvirkede i P1-programmet ”De højere magter” i tirsdags. –
Forfatter Carsten Jensen medvirkede i P1-programmet ”De højere magter” i tirsdags. – . Foto: Petra Theibel Jacobsen.

AF OG TIL HØRER MAN udtalelser, der kalder på diskussion. Det skete for eksempel i tirsdags, da forfatter Carsten Jensen i programmet ”De højere magter” på P1 blev bedt om at forholde sig til begrebet ”begær”.

Carsten Jensen ser vores tid som en epoke, hvor vi efter kristendommens dom over de kropslige lyster er nået frem til en anden position. Kroppen ses nu snarere som kilde til glæde og nydelse, og vi har ifølge forfatteren fundet en nogenlunde balance mellem udfoldelse og selvregulering. Vi anerkender jo for eksempel ikke incest, som han sagde. Man fornemmede i løbet af samtalen, hvordan vært Anders Laugesen var på nippet til modsigelse, men af en eller anden grund holdt han sig tilbage, og derfor skal et par spørgsmål lyde her.

For hvad mener Carsten Jensen egentlig med, at vi i dag formår at se kroppen som kilde til glæde? Og hvad sker der i kølvandet på en mentalitet, hvor begrebet ”syndighed” er blevet skubbet til side?

Det første først. Det er godt, at vi lever med et mere afslappet syn på det seksuelle end på Augustins tid, men det betyder ikke, at kroppen blot er blevet vores ven. Det kan stadig nemt føles, som om den befinder sig i en basal konflikt med det indre, hvilket jo blandt andet afsløres gennem mængden af unge, der lider af spiseforstyrrelser eller skærer i sig selv for at overdøve sjælens smerter.

For slet ikke at tale om de mange voksne, der udvikler forskellige grader af fanatisme angående kost og motion. Vi udfolder ikke i dag et udpræget afslappet eller naturligt syn på det kropslige, for sagen er jo, at det grundlæggende er ret ubegribeligt at have en forgængelig krop og samtidig være et raffineret tænkende væsen båret af ånd. Det fysiske er ikke blot med tiden blevet nemmere at håndtere, men Carsten Jensen talte her i programmet som én, der faktisk mener det og opfatter os som væsener i progressiv bevægelse i retning af mere fornuft og balance.

DET ER VEL KORT FORTALT et menneskesyn, der modsiger troen på arvesynden, og man kunne spørge Carsten Jensen, om han omkring sig i dag ser tilstrækkeligt mange beroligende tegn på, at mennesket formår at administrere og regulere sig selv. Holdes begæret efter ting og skønhed og bekræftelse og muligheden for at gå amok på Black Friday i overbevisende grad i ave? Følger man løbende Carsten Jensens aviskommentarer ved man, at han bestemt registrerer menneskeligt fordærv omkring sig – specielt blandt dem, der er politisk uenige med ham – men hans overordnede livssyn synes at tilsige ham en tro på, at kommende generationer vil få rettet op på mangt og meget.

Carsten Jensen sætter stor lid til ungdommen og konkluderede her på P1 med tanke på tidens rasende udvikling:

”På mange måder er vore forældres erfaringer ubrugelige.”

Dette er sandt, angående hvordan man bruger en iPad og sætter en robot i gang med at støvsuge, men det er næppe sandt angående menneskets syndighed. Hvis man altså tror på, at en sådan findes. Og at den er konstant.

Sørine Gotfredsen er sognepræst og debattør.