Sognepræst: Vil det rejsende menneske med tiden blive opfattet som amoralsk?

Flyvemaskinen og troen på en given ret til at opleve hele verden er omdrejningspunkt i den store moralske diskussion, som vi først lige har taget hul på, skriver sognepræst og debattør Sørine Gotfredsen

Sognepræst: Vil det rejsende menneske med tiden blive opfattet som amoralsk?
Foto: Sylvie Bouchard/ Panthermedia/Ritzau Scanpix.

DER ER INTERESSANT nyt fra lufttrafikken. Efter den hede sommer i 2018 og et intensivt fokus på klimaændringer og spæde tegn på et slags ungdomsoprør viser det sig, at danskerne uanfægtet flyver videre. I 2018 blev der i Kastrup Lufthavn sat rekord med 36,4 millioner passagerer, og alene i går fløj flere end 108.000 personer ud i verden.

TV 2 interviewede et par af dem, og beskeden angående klimasituationen er betegnende: ”Det bekymrer mig ikke,” sagde en, mens en anden ikke mente, at der seriøst findes alternativer til flyveturen, når man skal langt væk.

MEN SPØRGSMÅLET ER JO, om man skal netop det. I flere andre lande som Sverige, Norge og Tyskland er der indført afgifter på flybilletter, og svenskerne flyver nu mindre, for svenskerne kan det der med at opføre sig korrekt. Her er det anderledes, og betyder det, at danskerne generelt ikke går så meget op i klimaets udvikling, eller betyder det snarere, at man generelt ikke tror på, at forsagelsen af flyveren har reel effekt?

Det er svært at gennemskue, men vi kan slå fast, at den meget omtalte ”flyskam” i den danske befolkning synes svag. Jeg går ind for den, for uanset om man i det store perspektiv her og nu er med til at skåne klimaet eller ej, bør der være forlegenhed forbundet med for sin fornøjelses skyld at flyve til Thailand tre gange om året. For det sviner.

Vi kommer ikke uden om det, og TV 2 havde indbudt politikerne Karsten Hønge (SF) og Morten Messerschmidt (DF) til en diskussion om, hvad man dog stiller op med de rejselystne danskere. De to mænd demonstrerede først og fremmest den principielle forskel mellem en socialistisk og en borgerlig tilgang. SF vil gøre det dyrere at flyve for at regulere folks adfærd, mens Morten Messer- schmidt vil satse på de overordnede omstillinger i økonomi, teknologi og udvikling af grøn transport.

Klimadebatten er tosporet. Den er teknisk og økonomisk, og den er moralsk og opfordrer os til at spekulere over, hvad man egentlig har lov til i en verden med flere mennesker og mindre plads. Pressechefen i Kastrup Lufthavn udtalte på TV 2 – apropos økonomi – det værste salgstrick længe hørt, da han meddelte, at det er vigtigt for ”verdensfreden”, at mennesker flyver.

Det kan have noget på sig, når præsidenter med timers varsel har brug for at stå ansigt til ansigt, men det synes mindre indlysende, når den menige turist igen flyver til Bali for at ligge på stranden. Flyvemaskinen er den største årsag til, at verdens smukke steder i dag trampes systematisk ned af rejsende horder, mens berømte storbyer meddeler, at smertegrænsen er nået.

Og flyvemaskinen og troen på en given ret til at opleve hele verden er omdrejningspunkt i den store moralske diskussion, som vi først lige har taget hul på. Den handler om det rejsende menneske, og måske vil dette med tiden blive opfattet som det amoralske menneske. Ifølge den seneste flyverekord fra Kastrup Lufthavn er det endnu ikke sådan, vi tænker. Men det kan vi muligvis komme til.

Sørine Gotfredsen er sognepræst og debattør.