Den seneste uges mest omtalte sag i alle medier, fyringen af den administrerende direktør fra DONG, er håndteret på en så professionel måde, at man skulle tro, det var en del af den daglige politik på Christiansborg.
LÆS OGSÅ: Er danske kvinder ligeglade med ligestilling?
Kampen om at vinde sympatien i medierne er grebet meget professionelt an. Og det er mere mediehåndteringen end vel sagens egentlige substans, der afgør, hvem der kommer ud som vinderen og taberen i sidste ende.
Normalt vil en virksomhed håndtere fyringen af en direktør med diskretion, fordi man ikke ønsker, at virksomheden bliver trukket igennem en mediestorm. Så forbløffelsen var stor blandt folk i dansk erhvervsliv og hos journalister, da bestyrelsesformanden få dage efter, at man havde lavet en gensidig aftale om fratrædelse pludselig lægger alle fakta på bordet. Det sker sågar på et pressemøde for rullende kameraer og transmitteret direkte på TV 2 News.
Pressemødet finder oven i købet sted dagen efter, at det er besluttet at lave en ekstern undersøgelse af de forskellige forhold i DONG. En sådan luns til journalisterne opfordrer dem til at grave videre i sagen og holde den i live.
Derfor har tv, radio og aviser lige siden været sprængfyldte med kommentarer, portrætter, eksperter, kritik, undren og så videre over, hvad der egentlig er gået for sig i den statsejede virksomhed.
Og eksperter mener vidt forskellige ting. Er det normalt, det der er foregået? Har direktøren efter almen kutyme ret til at foretage disse dispositioner selv? Og så videre. Det er altid muligt at finde en ekspert, der kan komme med nogle udtalelser, der passer ind i en given vinkel på historien. Hvis man ikke får den rigtige kommentar første gang, kan journalisten altid ringe videre til den næste. Derfor er vi vel heller ikke blevet meget klogere på, hvad der egentligt er foregået i DONG i den forgangne uge, så længe det kun er den ene part, der taler.
I weekenden fik offentligheden sågar kendskab til barylens gunstige kontrakt. Det frembringer minder om min egen tid som politiker, hvor det var ofte, at selv de mest fortrolige papirer kunne gengives i medierne. Det at lække papirer for at fremme sin sag er i politik et kendt trick. Det er dog bemærkelsesværdigt, at fortrolige personaledokumenter om medarbejderforhold i en stor virksomhed kan havne frit tilgængeligt for avislæsere.
Det er selvfølgelig alene sket med det formål at så tvivl om modpartens troværdighed. Altså præcis de samme metoder, man bruger i politik. Derfor er det at se topprofessionelle kommunikationsrådgivere på virksomhedsgangene også blevet hverdag i de private og offentlige selskaber, som skal agere politisk.
Hvad resultatet af den eksterne undersøgelse bliver, er imidlertid ikke det mest interessante. Det er, om det er den forhenværende direktør eller formanden, der kommer af sted med færrest skrammer. Den kamp skal vindes inden for de næste par dage. Derfor er mediedækningen af sagen langtfra slut.