Sportens fattige vokseværk

Sportens verden er i de seneste årtier blevet uendeligt meget rigere og samtidig fattigere, for vor tids sportsfolk optræder som højt lønnede underholdningsembedsmænd, der tier stille, når det gælder, mener Sørine Gotfredsen

Den svenske fodboldspiller Zlatan Ibrahimovic ophøjes ofte som et forbillede udi integration, men også han fremtræder i sidste ende mest som en taktisk mediefigur, der nok spiller fræk, men ikke for alvor er kontro‑ versiel, mener Sørine Gotfredsen.
Den svenske fodboldspiller Zlatan Ibrahimovic ophøjes ofte som et forbillede udi integration, men også han fremtræder i sidste ende mest som en taktisk mediefigur, der nok spiller fræk, men ikke for alvor er kontro‑ versiel, mener Sørine Gotfredsen. . Foto: Catherine Steenkeste/Sipa/Scanpix.

Jeg mener at have læst, at danskernes ellers enorme begejstring for sport i fjernsynet er dalet en smule. Det kan man tolke, som man vil, men intet ændrer ved, at DR og TV 2 i denne sommer sender virkelig meget sport.

Overfloden blev indledt i weekenden, da man tog hul på EM i fodbold, der afvikles i Frankrig i et kaos af terrortrussel, strejke, slåskampe mellem tilskuere og også, naturligvis, masser af glade mennesker. Senere venter det årlige Tour de France, sidst på sommeren er der OL i Rio.

Den samlede volumen af mediesportstimer symboliseres på sin egen måde ved, at EM i dag strækker sig over hele fire uger. Oprindeligt afgjorde man sagen på fem dage i et opgør mellem fire lande. Nu deltager 24 nationer, for EM i fodbold er blevet en kæmpe forretning.

Først og fremmest i kraft af tv-mediet er de store sportsgrene i dag gennemsyret af kommercielle kræfter, og konsekvensen af det blev man på indirekte vis mindet om, da verdens største bokser, Muhammad Ali, i fredags blev begravet i sin fødeby Louisville i Kentucky.

Ali skabte sit navn i 1960’erne og 1970’erne, inden den professionelle boksesport helt eksploderede i økonomiske interesser og deraf følgende inflation i mesterskabstitlerne, der blev mere og mere udvandede. I dag kan de færreste nævne navnene på de bedste sværvægtere, og man overvejer, om en mand som Muhammad Ali trods sit særegne talent på flere fronter i dag ville have udviklet sig til samme suveræne ikon.

Tv-mediet profilerer personligheder, men det kan også kvæle dem, idet der masseproduceres så mange navne, at den ægte vare kan være sværere at definere. Desuden prioriterer de fleste sportsfolk i dag deres millionindtjening så højt, at de ikke – ligesom Muhammad Ali – stræber efter at bruge deres status på et ægte samfundsengagement.

Den svenske fodboldspiller Zlatan Ibrahimovic ophøjes ofte som et forbillede udi integration, men også han fremtræder i sidste ende mest som en taktisk mediefigur, der nok spiller fræk, men ikke for alvor er kontroversiel.

Sportens verden er i de seneste årtier blevet uendeligt meget rigere og samtidig fattigere, for vor tids sportsfolk optræder som højt lønnede underholdningsembedsmænd, der tier stille, når det gælder. Det kan koste dyrt at kommentere samtidens problemer, hvilket Muhammad Ali erfarede, da han fik frataget sin VM-titel, fordi han nægtede at kæmpe i Vietnam-krigen og i øvrigt generelt satte sig selv på spil i kampen for sortes rettigheder.

Da man forleden fulgte højtideligheden ved hans begravelse, fik man da også den tanke, at det måske er sidste gang, at vi siger farvel til en sportsmand, der blev så meget større end sin egen sportsgren.

Fodboldspillerne i Frankrig præsterer på højeste niveau på banen, men de kommer næppe til at efterlade sig dybe spor uden for den, og på den måde bliver sporten midt i et historisk vokseværk på sin vis mindre.

Det er værd at huske, når DR og TV 2 i disse dage sender flere timers EM-fodbold, end man orker at tælle.

Sørine Gotfredsen er forfatter, præst og journalist