I princippet er det udmærket, at vi i Danmark har haft en kvindelig statsminister, da det viser, at vejen ligger åben for enhver, der virkelig vil. Imidlertid kom det hele til at stå i et lidt ærgerligt skær, da Helle Thorning-Schmidt (S) tidligere på ugen optrådte i ”Aftenshowet” på DR 1.
Her sad den forhenværende statsminister og talte om sin nuværende hverdag og venskabet med journalist Trine Gregorius, og mens det hele umiddelbart virkede uskyldigt, var der noget helt galt med seancen. Minut for minut voksede uoverensstemmelsen mellem kvinden i sofaen og embedet som landets statsminister, for mens man skulle tro, at den magtfulde post forsyner en personlighed med ekstra tyngde og dybde, fremstod Helle Thorning-Schmidt her præcis som den samme blanke skolepige som før. Blot en tand mere kåd, nu hvor statsministerrollen ikke længere skal spilles.
Personligt blev jeg jævnligt i Helle Thorning-Schmidts regeringsperiode overmandet af tanken om, at hun som en flittig 12-talspige hovedsageligt iklædte sig statsministerposten som en udvendig dragt, og man bekræftes i mistanken, når man oplever hendes håndtering af positionen som forhenværende. Til sammenligning stiller en anden tidligere socialdemokratisk statsminister, Poul Nyrup Rasmussen, aldrig op til jeg-fikserede samtaler på trivielt niveau, men forsøger altid at bidrage med frugterne af den opsparede tankevirksomhed, der kan tage bolig i den, der har siddet med så stor magt mellem hænderne. Poul Nyrup Rasmussen interesserer sig seriøst for samfundet og eksistensen, og da han forleden fyldte 75 år, gav han et langt interview om, hvordan hans tilgang til livet er blevet formet af både stor sorg ved at miste en datter og stor magt.
Når Poul Nyrup Rasmussen i dag træder frem, ser og hører man en tidligere statsmand, og mens det selvsagt skal huskes, at Helle Thorning-Schmidt er væsentligt yngre, synes det i påfaldende grad at være gået sporløst hen over hende, at hun i fire år var landets leder. I ”Aftenshowet” lykønsker man sikkert sig selv med denne livlige og pjattede samtale med Helle Thorning-Schmidt, der virkede ”helt nede på jorden”, som man siger, når man tror, at man giver en kompliment, men måske snarere beskriver en person, der har forsømt at indoptage dybere dimensioner i livet.
En tidligere statsminister skal ikke blot være helt nede på jorden. Hun skal være vokset med omstændighederne, og som seer sad man tilbage med fornemmelsen af en besynderlig uoverensstemmelse mellem kvinden i sofaen, der talte om sommerløjer og druk i det fri og så den kendsgerning, at hun har været statsminister i Danmark. Men skal en tidligere statsminister ikke have lov til også at være en almindelig fjantet kvinde? Jo, men ikke i medierne, for hver gang Helle Thorning-Schmidt træder frem, bærer hun statsministerposten med sig. Det var, som vi sikkert alle husker, meget afgørende for denne kvinde at få fat i embedet, og nu bør hun forstå, at hun aldrig slipper af med det igen.
Sørine Gotfredsen er sognepræst og debattør.