OVERSKRIFTEN ER hentet fra denne uges afsnit af den gode svenske serie Johan Falk.
Den er god, fordi den ud over at være elementært spændende hver gang også belyser en eller anden almengyldig psykologisk/social problemstilling.
Denne gang om et emne, jeg også forholdt mig til i fredagens : Hvad stiller et retssamfund op med et vidne, der risikerer liv og lemmer ved at angive en forbryder, når samme retssamfund ikke har ressourcer til at beskytte vidnet mod hævnaktioner?
Et lignende spørgsmål kan også stilles i forbindelse med de meddelere eller infiltratorer, som politiet benytter sig af. I seneste afsnit af Johan Falk sættes håndlangeren Frank Wagner skakmat. Han vil gerne ud af sit samarbejde med både forbryderne og politiet, men kan ikke.
Af et indslag i onsdagens Aftenshow på DR 1 fremgik det, at det er en højaktuel problematik. Både som kriminel og som meddeler til politiet kan man blive så involveret, at en frigørelse kan virke umulig. Begge parter har noget på én.
Der er tale om et gensidigt risikofyldt afhængighedsforhold. Alle vogter på alle. Tillidsskabende foranstaltninger efterkontrolleres vedvarende. Når Frank Wagner i den grad er dygtig til at overbevise de kriminelle om sin loyalitet, hvad så med politiet?
Og her er vi så tilbage ved disse spalters overskrift: Stol ikke på held og tilfældigheder. Hvad der i første omgang tager sig ud som et lykketræf, kan i næste omgang vise sig at være en nøje planlagt fælde. Sammenfald af begivenheder kan føre til utilsigtede afsløringer.
Sådan også i dagens Danmark. Tilfældige møder bandemedlemmer imellem kan resultere i blodige opgør. Alle mistænker alle. Og det uhyggelige er, at jo mere myndighederne vil hjælpe medlemmerne med at frigøre sig fra kriminalitet, desto større mistro skabes der.
Mistanker, mistænksomhed, mistillid og mistænkeliggørelse kan være næsten umuligt at komme til livs i miljøer, der er funderet i mistro. Det eneste, der kan garantere et bare nogenlunde tillidsforhold, synes at være, at alle har en klemme på hinanden.
Spændende nok var det også emnet for en anden god politiserie den, der af DR 1 genudsendes hver mandag under titlen Kriminalkommissær Foyle. I denne uge var det den kvindelige chauffør, kaldet Sam, der påtog sig rollen som infiltrator i et miljø, der også er ved at opstå i dagens Danmark: benzin-tyvenes miljø.
Ved et uheldigt tilfælde er Sam lige ved at blive afsløret af Foyles egen, søn Andrew. Det sker, da sidstnævnte tilfældigt dukker op på Sams nye arbejdsplads. En parallel til det, der skete i Johan Falk, da en politipatrulje ved et uheldigt tilfælde kom til at blande sig i et andet politiholds anlæg af en forbryderfælde. Moralske gråzoner breder sig både i fredstid og under krig. Det er trist, når vi også i dag ikke tør glæde os over held og tilfældigheder, men hellere ser konspirationsteorier overalt.