Prøv avisen

Stor valgdeltagelse - ringe valgiagttagelse

DR’s valglogo i forbindelse med kommunalvalget. – Foto: DR

"Skærmen fyldtes konstant af alt for hastigt skiftende småtekster, fotos og grafiske fremstillinger af ganske vist meget farverige, men helt uoverskuelige resultattavler," mener Leif Hjernøe om DRs valgdækning

I MANGE SITUATIONER er det umuligt at iagttage uden også at deltage. Man kan vanskeligt overvære en begivenhed uden også at medvirke. Det gælder vidt forskellige hændelser som fodboldkampe, gudstjenester eller kommunevalg. Deltager/iagttager-problematikken optager derfor fagfolk inden for sociologi, psykologi og antropologi. Hvordan analysere og beskrive objektivt uden at påvirke et emne og fremstille det subjektivt? Lignende spørgsmål melder sig også under børneopdragelse og undervisning.

Midt i en massemedietid er det særlig vigtigt at være opmærksom på, hvad der ellers let kan få karakter af ideologisk indoktrinering og egenrådig styring af meningsdannelserne. Mediekritikere, medieforskere og opinionsmålere har nok at se til.

De netop overståede valg til byråd, kommuner og regioner vil i den kommende tid give rigeligt af stof til kritiske undersøgelser. Allerede tidligt i går morges var DR ude med undskyldninger for fejlslagne opinionsundersøgelser og utidige meningsmålinger.

Der savnedes her svar på konkrete spørgsmål som for eksempel: Kan forsøg på forudsigelser af valgresultater i sig selv påvirke disse resultater? Hvad sker der med vælgere, når de på forhånd informeres om, hvem der bliver tabere, og hvem der bliver vindere?

Er vælgere mere tilbøjelige til at stemme på de sikre end på de usikre? Kan negative forventninger få karakter af selvopfyldende profetier? Fra DRs ledelse fik vi meget sigende løfter om, at der i fremtiden ikke vil blive udsendt såkaldte exit polls førend omkring klokken 20.00. Og sådan bør det være. Medierne skal ikke blande sig meningsforstyrrende. Især tv råder i forvejen over uhyre stærke virkemidler. Politisk indflydelse kan være foruroligende mere afhængig af den enkeltes udseende end af den pågældendes politiske idéer.

Mange valghandlinger er ikke rationelle. Tiltrækkes vi mere eller mindre ubevidst af de sejrrige? Eller kan der lige frem mobiliseres støtte til de truede via negative foromtaler? Skyldtes den store valgdeltagelse på over 70 procent sådanne protestindstillinger?

Fra både konservativt og socialdemokratisk hold var det helt tydeligt, at de partipolitiske ledere kunne finde opmuntrende trøst i, at deres ellers indiskutabelt dårlige resultater havde gjort valgforskernes forudsigelser til skamme. I sig selv en lille sejr!

Den store valgdeltagelse modsvaredes under alle omstændigheder ikke af mediernes afsluttende valgiagttagelse. Især DR 1s dækning var præget af teknologisk effektjageri, som virkede mere desorienterende end orienterende og derfor meget ringe.

Skærmen fyldtes konstant af alt for hastigt skiftende småtekster, fotos og grafiske fremstillinger af ganske vist meget farverige, men helt uoverskuelige resultattavler. Værst var det, at de to mandlige skærmtrolde tit blev forstyrret af disse tavler, hvis indhold ikke havde med deres kommentarer at gøre.

Leif Hjernøe er forfatter og foredragsholder