DEN SENESTE TIDS tørke var blandt argumenterne, da Det Etiske Råds Morten Bangsgaard forklarede i ”P1 Morgen” i går, hvorfor det vil være klogt at ændre reglerne for genmodificering af planter.
Anledningen var en aktuel udtalelse fra Det Etiske Råd, som slår fast, at ”ændringen af planten, ikke teknikken” skal være afgørende for, om myndighederne skal godkende genmodificering eller ej. Og den konkrete anbefaling er, at uanset om der bruges genteknologi eller andre slags forædling, så skal alle planter med nye egenskaber screenes.
Der er nemlig brug for flere afgrøder, forklarede Morten Bangsgaard videre, der kan modstå ikke bare klimaforandringer, men som også kan skaffe mad nok til en forventet stigning af klodens befolkningstal fra 8 til 11 milliarder. Og fordi den voksende mængde afgrøder skal dyrkes på et mindre areal end i dag, ”så er der mange gode argumenter for at gå ud ad dette spor”, konkluderede Morten Bangsgaard.
DET ER SÅLEDES – helt logisk – etikken, ikke teknikken, som er afgørende for, at 15 af 16 medlemmer i Det Etiske Råd støtter ændringen af holdningen til genmodificerede planter. Selvom alverdens planteforædlere næppe nogensinde når dertil, hvor de kan garantere nul konsekvenser af at pille ved naturens arveanlæg, synes den nye og mere pragmatiske tilgang at være fornuftig.
For selvom den etiske afvejning er som at sammenligne pærer og bananer, skal der stærke argumenter på bordet, hvis vi i vores del af verden kynisk lukker øjnene for et stigende fødevarebehov i verden. At være imod genmodificering – eller genmanipulation, som mangen modstander har kaldt teknologien – vil på sigt være en luksusholdning af den slags, der hører hjemme i kassen med ”rige lande-argumenter”.
Samtidig er det godt, at der siden teknologiernes hastige udvikling siden begyndelsen af 1990’erne har været stillet kritiske spørgsmål. Dermed har forskere og virksomheder med store økonomiske interesser i de nye teknologier nemlig været tvunget til at argumentere for og påvise deres nødvendighed.
DERFOR ER DET grundlæggende godt med sund skepsis, når vi bliver præsenteret for nye vidunderteknologier. Selv skrev jeg som ung journalist i begyndelsen af 1980’erne for eksempel stribevis af artikler om bankernes dankortplaner. For kunne vi være sikre på, at elektronisk registrering af betalinger i butikker ikke ville blive misbrugt?
Svaret var – og er – at det kunne og kan vi heller ikke. Men sund skepsis førte til regler, der så vidt muligt sikrer mod misbrug af den overvågning, der siden da er blevet et bredt accepteret vilkår. Uanset om det gælder dankortbetalinger, Google-søgninger eller opslag på Facebook.
Sund skepsis, som så kan diskuteres på god demokratisk vis. Og som i det aktuelle eksempel fra Det Etiske Råd vel kan beskrives som en udvikling fra sund, genmodificeret skepsis til en realistisk og progressiv pragmatisme.
Kurt Strand er journalist, radiovært og ekstern producent af DR P1-programmet ”Mennesker og medier”.