Badehotellet er suverænt seerhit vest for Valby Bakke

Badehotellet har skærpet den opdeling, der i forvejen gør TV 2 stærkere i den vestlige del af Danmark end i den østlige; jo længere væk fra hovedstaden, jo flere seere har serien formået at tiltrække, skriver Kurt Strand

En gedigen seersucces med omkring halvanden million seere hver mandag aften til ”Badehotellet” lader sig ikke ignorere, og nye sæsoner er planlagt. Her ses stuepigen Fie, der spilles af Rosalinde Mynster. - Foto: Mike Kollöffel/TV 2

”Nu får han lov til at betale det hele tilbage - og så kværner jeg ham.” ”Hvad mener du med, at du kværner ham? Georg, hvad mener du? Har I ikke lige stiftet fred - hvad mener du?”.

Replikskiftet mellem grosserer Georg Madsen og hans hustru, Therese, med deres tøffende Ford T som lydkulisse afsluttede tredje sæson af ”Badehotellet” på TV 2 i aftes.

Sammen med en række andre uforløste handlingstråde blev det dermed mere end antydet, at en fortsættelse måtte komme - også selvom dette ingenlunde var besluttet, da det første af sæsonens syv afsnit blev sendt ved nytårstide.

Men en gedigen seersucces med omkring halvanden million seere hver mandag aften lader sig naturligvis ikke ignorere, og TV 2's indkøbere på Kvægtorvet i Odense har derfor besluttet sig for både en fjerde og en femte sæson af det mestendels ubekymrede ferieliv i det nordvestjyske klitlandskab.

Ikke siden ”Strisser på Samsø” i 1997-1998 har TV 2 haft så stor dramasucces hos seerne, og ifølge tal fra medieforskerne hos konkurrenten DR, har 64 procent af seerne i snit stillet ind på ”Badehotellet”, mens ”Bedrag” på DR 1 - trods en bedre sendetid søndag aften - har måttet nøjes med 51 procent af seerne.

Nok så interessant har de to serier skærpet den opdeling, der i forvejen gør TV 2 stærkere i den vestlige del af Danmark end i den østlige; jo længere væk fra hovedstaden, jo flere seere har ”Badehotellet” formået at tiltrække. Mest markant i Nordjylland, hvor i snit 70 procent af tv-seerne mandag aften har trykket ind på TV 2, mens kun 47 procent har fundet vej til bedragerne i de københavnske glaspalæer.

At figurerne på og omkring ”Badehotellet” er nemmere at identificere sig med, er én del af forklaringen. En anden er, som Nordjyske Stiftstidendes kulturredaktør Max Meldgaard udtrykte det i P1's ”Mennesker og medier” i fredags, at der er ”hygge, hygge og hygge” for fuld udblæsning.

Seernes begejstring for de mestendels overskuelige konflikter mellem feriegæsterne er mødt af en næsten omvendt proportional kritik fra flere anmeldere.

Selv skrev jeg i en mediekommentar efter seriens første afsnit i januar 2014, at ”desværre falder replikkerne lidt tungt og påklistret (“), og selvom det ikke er retfærdigt at bedømme en lang serie efter bare ét afsnit, må det være tilladt at håbe, at skuespillet vokser (“). Hvis ikke er der risiko for, at 'Badehotellet' bliver et lidt ligegyldigt skønmaleri med et skvæt humor tilsat tvivlsomme jyske dialekter.”

Efter tredje sæson tynger replikkerne stadig. Et andet forbedringspotentiale i de to kommende sæsoner er at lade omverdenens voldsomme begivenheder trænge bare lidt mere ind gennem hotellets træværk. Ved sæsonafslutningen i aftes lurede nazisternes fremmarch i Tyskland via ildevarslende nyheder i radioen, og der skulle således være nok at tale om over dagens middag i spisestuen i kommende afsnit.