Hvordan går det med integrationen? Et godt spørgsmål, der synes uendeligt svært at besvare
Begrebet integration benyttes af politikerne lidt ligesom u-landshjælp og grøn energi.
LÆS OGSÅ: Mr. Debat vil være sjov
Man vil gerne profilere sig på det, for alle er enige om den gode sag, men der bliver ikke altid sagt så mange håndgribeligheder. Blot kan man være sikker på, at der bliver brugt masser af penge.
Den problematik forsøgte Deadline på DR 2 mandag aften at belyse ved at invitere to integrationsordførere i studiet Anne Baastrup (SF) og Inger Støjberg (V) og man må sande, at man bagefter gik en kende utryg i seng. Med det indtryk nemlig, at der efter mange års debat om integration, projekter og kommunalt samarbejde stadig ikke findes et reelt overblik over, hvad der virker.
Foregår integrationen i blinde?, spurgte vært Nikolaj Sommer meget rammende, og da Anne Baastrup selv betegnede tilstanden som en rodebutik følte man sig alt for bekræftet i, at millionerne ikke i tilstrækkelig grad gør nytte.
En interessant detalje ved den danske integrationsdebat har længe været forestillingen om, at svenskerne gør det meget bedre end vi. Og at ikke mindst fodboldstjernen Zlatan Ibrahimovic skulle være et smukt eksempel på det, idet han er gået hele vejen til landsholdet, mens vi stadig herhjemme mangler en etnisk fremmed blandt de bedste.
Hvad kan svenskerne, som vi ikke kan? Sådan har det ofte med klassisk dansk mindreværd lydt, og nu ligger svaret her: Tilsyneladende ikke ret meget.
Zlatan Ibrahimovic har udgivet sine erindringer, der sælger helt vanvittigt godt og nu er oversat til dansk. Det blev mandag aften fortalt i TV-Avisen i et ærgerligt overfladisk indslag, der undlod at fortælle det egentligt interessante ved historien. Nemlig at Zlatan Ibrahimovic ikke kom frem gennem vellykket svensk integration, men på trods af, at den er lige så haltende som den danske.
Ibrahimovic oplevede på ingen måde at være en del af det svenske fællesskab. Med en opvækst i den berygtede Malmø-ghetto Rosengården, sit iltre Balkan-temperament og en egoistisk spillestil var han temmelig forhadt i fodboldklubberne, hvor svenske forældre bare ønskede ham langt væk. Han passede ikke til skandinavisk holdmentalitet, og når han alligevel slog igennem, skyldtes det en vilje og et talent i særklasse. Ikke de svenske evner til at integrere, der efter alt at dømme ikke er større end vores.
Integrationspolitikken er fyldt med smukke, måske lidt tomme ord, og man får lyst til at sende TV 2s journalistiske vagthund, Morten Spiegelhauer, af sted for at afdække, hvad millionerne egentlig går til. For når to integrationsordførere på DR 2 så klart kan tilkendegive, at der stadig mangler systematik i indsatsen, har det over sig et skær af kostbar rådvildhed.
Og det giver ikke længere mening at se beundrende over sundet. For Zlatan Ibrahimovic blev ikke stor, fordi svenskerne ville det, men fordi han selv ville det. Det svenske lærestykke er blevet vendt på hovedet.
Sørine Gotfredsen er journalist, præst og forfatter