Prøv avisen
Mediekommentar

Sognepræst: Selvfølgelig er hudfarven på unge kriminelle ikke ligegyldig

En befolkning bør kende til forholdet mellem kriminalitet og etnisk baggrund, også blandt de helt unge, for den viden kan have betydning for synet på indvandring og integration, skriver Sørine Gotfredsen. Foto: Iris/Ritzau Scanpix

Af Sørine Gotfredsen, Sognepræst, forfatter og Debattør

Dette er en kommentar, og teksten er et udtryk for skribentens egen holdning.

En befolkning bør kende til forholdet mellem kriminalitet og etnisk baggrund. Også blandt de helt unge, skriver sognepræst Sørine Gotfredsen

Af og til kan det afspore en samtale, når lytterne kommer til orde i ”P1 Debat”, men det sker også, at tingene sættes i et afgørende perspektiv. Dette var tilfældet i onsdags, da programmet handlede om de helt unge kriminelle og et nyt politisk forslag til anbringelse af dem på sikrede anstalter og mere konsekvens.

Socialdemokratiets retsordfører Trine Bramsen og juraprofessor Eva Smith stødte her sammen, idet sidstnævnte mener, at unge helt ned til 10-års alderen vil blive udsat for fængselslignende forhold, og at det er usikkert, hvad de egentlig har begået. Er der virkelig tale om voldtægt og indbrud i klassisk forstand? Trine Bramsen understregede, at sammenligningen med et decideret fængselsophold er forfejlet, og at der vil blive taget pædagogisk og omsorgsfuldt hold om børnene.

Alt imens debatten skred frem, bed en uundgåelig tanke sig fast. Seksuelle overgreb, mindreårige, hmm. Kald mig bare fordomsfuld, men gad nok vidst, om vi her i overvejende grad har at gøre med drenge af anden etnisk baggrund. Mistanken svævede i luften, men ingen berørte emnet, før en lytter ringede ind og bad om at få besvaret præcis det spørgsmål. Hvorpå Trine Bramsen gik totalt i baglås.

”Vi kigger ikke på hudfarve, men på dem, der har begået noget kriminelt,” gentog hun flere gange som en dresseret papegøje. ”Vil du svare eller ej?”, spurgte lytteren. ”Hvem er de børn?”. ”Det er ligegyldigt,” sagde Bramsen, og længere kom den ikke. Men selvfølgelig er det ikke ligegyldigt. Det er temmelig afgørende.

Lytteren mistænker politikerne for igen at være på nakken af mennesker med anden etnisk baggrund, og uanset om man deler den forargelse eller mener, at det derimod er nødvendigt at lovgive målrettet for at inddæmme problemerne med visse etniske minoriteter, står samme resultat tilbage på bundlinjen. Det er yderst relevant at vide, hvem vi taler om.

En befolkning bør kende til forholdet mellem kriminalitet og etnisk baggrund, også blandt de helt unge, for den viden kan have betydning for synet på indvandring og integration, hvilket igen kan præge udfaldet af næste folketingsvalg. Med et enkelt kig over til vore naboer i Sverige ved man, at hemmeligholdelsen af den slags oplysninger ikke i længden gavner den frie samtale. Lytteren, der optrådte i onsdagens program, talte sandsynligvis på vegne af mange, når han ville have et utvetydigt svar, og når Trine Bramsen nægtede at give ham det, og studieværten lod hende slippe, er det vel tvivlsomt, om DR her gjorde sit arbejde godt nok.

I hvert fald forblev det uvist, om Bramsen selv kender børnenes baggrund eller bare ikke vil forholde sig til den, og dermed blev der skabt en underlig stemning i debatten, der fik et skær af skyggeboksning over sig. Jeg troede egentlig, at vi var nået længere. Vi roser os ofte her i landet af vores evne til at mestre den åbne samtale i en nervøs tid, men der kan stadig opstå krampagtig tavshed. Tak til dem, der bliver ved med at skære igennem og kræve klare svar.

Sørine Gotfredsen er sognepræst og debattør.